TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Aarhus

Læser undrer sig: Hvorfor er historisk monument væk?

Rytterstenen i Aarhus står ikke længere på sin plads ved Trøjborgvej og Nørrebrogade. Men hvor er der blevet af, og kommer den retur?

For knap to år siden stod Rytterstenen her - vi er gået på jagt efter, hvad der er sket med den.
For knap to år siden stod Rytterstenen her - vi er gået på jagt efter, hvad der er sket med den. Foto: Google Street View / Aarhus Kommune
  • peter_svith_skou_hansen_pesv.jpg
    Peter Svith Skou-Hansen
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
25. nov 2022, kl. 13:48
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg undrer mig over, hvor Rytterstenen i Aarhus er blevet af. Er den til renovering eller bare smidt væk?

Sådan lyder det i en mail fra en læser til vores redaktion. Og faktisk viser det sig, at han ikke er den eneste, der har den undring.

Men inden vi kommer til forklaringen om, hvad der er sket med Rytterstenen, og hvad der skal ske fremadrettet, bør vi nok se nærmere på, hvad den 3,5 meter høje granitsten egentlig er for en størrelse. 

På stenen står der: 

'Minde om rytterfægtningen på Aarhus mark den 31. maj 1849'

'Rejst af Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn den 31. 1899'

Her ses Rytterstenen, da den stadig stod i krydset ved Trøjborgvej og Nørrebrogade.
Her ses Rytterstenen, da den stadig stod i krydset ved Trøjborgvej og Nørrebrogade. Foto: Aarhus Kommune

- Stenen er rejst til minde om et rytterslag den 31. maj 1849, der fandt sted i området, som dengang var en mark nord for Aarhus by. Her slog de danske dragoner de tyske husarer og sendte dem på flugt, forklarer Hans H. Rasmussen, der driftsansvarlig i Aarhus Kommune for blandt andet monumenter og mindesten. 

Rytterstenen blev afsløret den 31. maj 1899 - på 50. års dagen for slaget. 

Af dokumenter fra Aarhus Kommune fremgår det, at stenen i 1975 blev flyttet hen til den nuværende placering - eller rettere der hvor den stod, indtil den blev taget ned for nyligt. Tidligere har den stået lidt længere mod vest. 

Her er det et billede fra januar 2022, hvor man kan se, at stenen er fjernet.
Her er det et billede fra januar 2022, hvor man kan se, at stenen er fjernet. Foto: Google Street View

Nu springer vi så lidt frem tiden for at komme til forklaringen om, hvad der er sket med stenen. 

Og igen er det Hans H. Rasmussen, der hjælper os.

Stenen blev fjernet i januar 2021. Årsagen skal findes i ombygningen af det gamle Aarhus Kommunehospital. Her går en kælder langt ud mod vejen, og i forbindelse med renoveringen og etableringen af byggepladsen valgte man at fjerne stenen for at sikre, at den ikke pludselig skulle falde ned.

- Så den er ikke taget ned for at blive restaureret, men da den alligevel skulle ned og væk, har vi fået den renset op, og teksten er også blevet malet op, siger Hans H. Rasmussen.

Lige nu står stenen på et materialedepot lidt udenfor Aarhus. Og her kommer den til at stå lidt endnu.

For selvom området ved Trøjborgvej og Nørrebrogade tilsyneladende ser færdigt ud nu, er det kun 'midlertidigt reetableret', lyder den forklaring, som Hans H. Rasmussen har fået. 

Meldingen er dog, at hjørnet er helt færdigt i løbet af 2023, og så er det planen, at Rytterstenen vender hjem.

- Der er faktisk en del, der har henvendt sig om Rytterstenen, og hvad der er sket med den. Man skulle måske ikke tro det, men der bliver faktisk lagt mærke til den slags, siger Hans H. Rasmussen.

facebook twitter mail

Læs også

  • mindelunden Kongensbro nazimindelund mindesten mindelund
    mindelunden Kongensbro nazimindelund mindesten mindelund

    Ville have fjernet omdiskuteret mindesten - men nu bliver den stående

  • Mindelunden ved Kongensbro
    Mindelunden ved Kongensbro

    Nazi-minde vækker harme

  • den væltede statue Randers
    den væltede statue Randers

    Væltet statue skal provokere

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • Malou Juul
    Samfund

    Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov

  • sophia evald jobkollegiet
    sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok