Kvinde væltet omkuld på cykelsti
Et sammenstød med en cyklist på en cykelsti udviklede sig
En 46-årig kvinde kom uforvarende i klammeri med en mand søndag sidst på eftermiddagen, da hun kom gående på en cykelsti på Engdalgårdsvej i Beder.
- Der er nogen, der går på cykelstien, hvor manden kommer cyklende og påkører dem. Manden på cyklen vælter, og vil derfor have kvindens navn, men det vil hun ikke give ham. Derefter udvikler det sig, og den 46-årige kvinde bliver taget i sin jakkekrave og smidt ned på jorden, hvorefter hun bliver kropsvisiteret af manden, hun havde sammenstødet med, siger politikommisær Vagn Martinussen til TV2 | ØSTJYLLAND.
Østjyllands Politi har endnu ikke fundet den mandlige cyklist, men har sendt følgende beskrivelse ud:
Mand, dansk udseende, 40-45 år, 180-185 cm, muskuløs af bygning, lyst kort hår og virker sportstrænet.