Kvinde udsat for blotter i bus

En ældre mand satte sig i bussen ved siden af en yngre kvinde, og pludselig begyndte han at onanere foran hende.

Det skete i en bus 1A i Aarhus. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen - Ritzau Scanpix

En 25-årig kvinde stod lørdag aften omkring kl. 23.40 på bus 1A i Aarhus mod Trøjborg. 

Undervejs på turen satte en ældre mand sig ved siden af hende, og pludselig opdager hun, at han sidder med penisen fremme og onanerer foran hende.

Kvinden beder derefter manden lade hende komme ud, og hun forlader hurtigt bussen.

Læs også Stort politiopbud ved landsby – efterforsker mulig voldtægt

Hun har nu anmeldt episoden til Østjyllands Politi, og de vil gerne i kontakt med manden eller folk, der har set noget.

- Det sker desværre engang imellem, at typisk kvinder bliver udsat for blottere, siger Jakob Christiansen, der er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Uofficielt DM i tarteletspisning: Kan du slå 30 tarteletter på 10 minutter?

Hvis andre oplever noget lignende, er det, som kvinden gjorde, en god ide at lægge mærke til så mange detaljer ved manden som muligt.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner eller folk, der ved noget. De kan kontaktes via tlf. 114. 

Hun beskriver manden som: 

• Dansk af udseende


• Ca. 65-70 år


• Hvidt hår


• Skæg – ca. 1 cm langt


• Iført kasket og mørkt tøj


• Medbragte en taske


• Lugtede af røg

 

Kilde: Østjyllands Politi