Kvinde snydt ved hæveautomat
Trick-tyve på spil på Strøget i Aarhus
16. sep 2011, kl. 11:27
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes i går, torsdag, ved middagstid for to mænd at forvirre en 52-årig kvinde, der var i færd med at hæve penge i en kontantautomat på Strøget i Aarhus.
I forvirringen gav mændene hende hævekortet fra automaten og hun forlod stedet. Men penge-transaktionen var stadig åben, og mændene hævede et ekstra beløb fra kvindens konto.
Østjyllands Politi beskriver mændene som ca. 30-40 år, ca. 165 cm. høje, engelsktalende med markerede ansigtstræk og iført vintertøj og hue.