kvinde fik slag i ansigtet
25-årig mand anholdt
3. maj 2014, kl. 12:18
Mere end 30 dage gammel
En 23-årig kvinde blev fredag eftermiddag på åben gade overfaldet og slået af en 25-årig mand.
- Kvinden bliver skubbet, så hun vælter. Derfor råber hun af gerningsmanden, som reagerer ved at slå hende i hovedet med knyttet hånd, siger Peter Hunniche, der er politikommissær hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Overfaldet skete fredag eftermiddag klokken 13.45 på Frederiks Allé i det centrale Aarhus.
- Vi er endnu ikke helt klar over, hvad der præcist ligger til grund for overfaldet, siger Peter Hunniche.
Den 25-årige er sigtet for vold, og han blev løsladt efter afhøringen.