Kritik af Psykiatrisk
Flere undvigelser end hospitalet opgiver
Psykiatrisk Hospital i Risskov fik kraftig kritik på Christiansborg, da sundhedsministeren i dag skulle redegøre for, hvad hun vil gøre ved de sager, hvor kriminelle sindslidende er stukket af fra hospitalet.
Ansatte på hospitalet har afsløret overfor Dagbladet BT, at antallet af undvigelser fra de afdelinger der huser sindslidende drabsmænd er større end det tal hospital har opgivet.
Avisen kunne blandt andet afsløre, at en grønlandsk drabsmand havde været løs to gange uden at det blev registreret i de officielle opgørelser.
- Vi kan ikke have en situation, hvor man råber vagt i gevær og hvor man ved, at der er noget galt, og så alligevel vælger at putte med oplysningerne. Altså skjule oplysninger for offentligheden, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) til TV2 | ØSTJYLLAND.