Kristine Andersen stopper
Kristine Andersen og Sk Århus er blevet enige om at indstille samarbejdet, efter at Trine Troelsen er kommet til klubben.
20. jan 2007, kl. 18:58
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere landsholdsspiller Kristine Andersen stopper i SK Århus.
Playmakeren havde ellers indstillet karrieren, men blev hentet til klubben i oktober sidste år for at hjælpe klubben op fra bunden af ligaen. Men efter at århusianerne har sikret sig Viborgs Trine Troelsen, så står klubben godt rustet til at klare sig på pladsen fremover.
- Kristine har i hele perioden tilført vores trup masser af energi både til træning og kamp. Særligt har vores unge, uprøvede spillere nydt særdeles godt af Kristines ro, overblik og spilforståelse, siger sportschef Henrik Jørgensen.