Kræftpatienter støtter hinanden
Forskning viser at støtte hjælper andre syge
Hvis man er kræftsyg, hjælper det at ligge på stue med andre kræftpatienter, viser ny forskning.
Det er en stor hjælp for kræftpatienter at dele stue med andre kræftsyge, da man lærer af hinanden om sygdommen og dens forløb. Det viser et nyt ph.d-projekt, som er udarbejdet af Lene Søndergaard Larsen.
- Den her deling af oplevelser medfører, at de er meget omsorgsfulde overfor hinanden. De er simpelt hen lidelsesfæller. Det giver mening at dele sin viden og støtte de, der er som en selv, siger Lene Søndergård Larsen til P4 Østjylland.
Flersengsstuer er vejen frem
Lene Søndergaard Larsen har i sit projekt observeret 85 kræftpatierter og interviewet de tyve på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg.
18 uf af de 20 foretrak at dele stue med en. Men på det nye superhospital, der er under opføring i Skejby, blver der satset på enestuer - og det har Lene Søndergaard Larsen ikke megen fidus til.
- Det kunne man måske synes. En stor del af patienterne ville vælge en flersengsstue, så længe de er i stand til at samspille med andre, siger hun til P4 Østjylland.