Kørte påvirket uden kørekort

Forsøgte at komme væk fra politet

Foto: Google Maps

En 20-årig mand blev søndag eftermiddag stoppet af politet, da han kørte en tur i Viby ved Aarhus.

Føreren kørte ved Skanderborgvej, da en patruljevogn så ham og ville foretage en rutinestandsning - men føreren havde andre planer.

- Da han får øje på politiet, begynder han at accelerere for at slippe væk. Han kører så ned ad Hasselager Allé, hvor det lykkes betjentene at få ham stoppet, fortæller politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det viste sig, at manden var påvirket af euforiserende stoffer uden recept, og han var desuden frakendt sit kørekort.