Kort fornøjelse for AGF
Det var ikke mange timer, AGF fik lov at ligge nummer et
9. maj 2015, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
AGF havde lige nuppet førstepladsen i 1. division efter en 2-0-sejr på udebane over Roskilde. En præstation, der fik Kim Aabech til at proklamere, at oprykningen var sikret.
Se: AGF'er: Oprykningen er hjemme
Men førstepladsen er væk igen. Det er en kendsgerning efter at Viborg FF fredag aften slog HB Køge med 1-0 på udebane og tog duksepladsen tilbage.
Til gengæld kan AGF glæde sig over, at man med lidt held kan sikre oprykning allerede i næste spillerunde.
Hvis resultaterne i Vendsyssels kamp mod Fredericia og Lyngbys kamp mod Horsens flasker sig, så kan AGF sikre oprykningen i hjemmekampen mod Fredericia den 14. maj.
Fredericia trænes i øvrigt af den tidligere AGF-træner Peter Sørensen.