Kommunen vil nu betale for tryghedsvagter
København og Aarhus laver forsøg med tryghedsvagter, der skal hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.
Der er tryghedsvagter på vej i landets to største byer, København og Aarhus.
De to kommuner har i netop indgåede budgetaftaler besluttet at gøre de første erfaringer med kommunale tryghedsvagter.
Folketinget har med en lov, der trådte i kraft 15. juni, banet vejen for, at kommuner kan hyre vagtpersonale til at patruljere og hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.
Det aarhusianske byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne tror på, vagterne kan gøre en forskel.
- Jeg ville hellere bare have et stærkt og synligt politi i Aarhus. Men politiet er stærkt presset af andre opgaver som for eksempel bandekonflikt og terrorsikring. Så det her er en opgave, vi bliver nødt til at løfte, siger han.
Hvad må en tryghedsvagt?
Vagterne kan sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed. Eksempelvis områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.
Tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden, at stoppe den forstyrrende adfærd. Hvis henstillingen ikke efterkommes, kan tryghedsvagter tilkalde politiet.
Vagterne har ikke politimæssige beføjelser og må for eksempel ikke bruge magt.
Vagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser. Det kan for eksempel ske med foto- og videooptagelser. Materialet kan overdrages til brug for politiets efterforskning.
Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen.
Vagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse.
Tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet har givet en særlig tilladelse til det.
Ordningen med tryghedsvagterne trådte i kraft 15. juni 2023 og løber på forsøgsbasis i tre år.
Kilder: Justitsministeriet, Lovforslaget "Lov om ændring af lov om vagtvirksomhed".
Tre millioner til vagter
I Aarhus er der afsat i alt tre millioner kroner over de næste to år til de kommunale tryghedsvagter. Det rækker ifølge byrådsmedlemmet til ansættelse af tre vagter.
Vagterne har ikke politimæssige beføjelser, men de kan henstille til ro og orden.
Hvis der sker forstyrrelser af den offentlige orden eller andre lovovertrædelser, kan tryghedsvagter tage billeder eller video og overlevere det til politiet.
- De kan gøre den forskel, at der kommer nogen ud og signalerer, at de er vagter og kommer fra kommunen. De kan være synlige, og de kan være til stede i et lokalområde.
- Det er der mange, der savner i de forskellige områder af byen, hører vi. Så på den måde tror jeg, at de kan være med til at skabe noget tryghed, siger Jakob Søgaard Clausen.
Jeg vil kalde det "pseudo-tryghed", hvor man siger til befolkningen, at man gør noget, men reelt er det ingenting.
Som eksempel på situationer, hvor vagterne kan sættes ind, nævner han den nye bydel, Aarhus Ø, der plages af bilræs og fyrværkeri om sommeren.
Der er ifølge politikeren også "større grupper" af unge, der skaber utryghed ved strandene.
Politiforbund kritiserer
I København er der ifølge TV 2 Kosmopol afsat otte millioner kroner over tre år til ansættelse af fire kommunale tryghedsvagter.
De skal ifølge mediet primært patruljere torsdag, fredag og lørdag nat i Indre By samt på Islands Brygge om sommeren.
I Politiforbundet er man langtfra begejstret over det nye tiltag.
- Jeg vil kalde det "pseudo-tryghed", hvor man siger til befolkningen, at man gør noget, men reelt er det ingenting, har forbundsformand Heino Kegel udtalt til TV 2 Kosmopol.
Det ville være bedre at bruge pengene på flere betjente, mener han.
