Kommune vil overvåge lam kvinde i 48 timer

48 timers overvågning i eget hjem af to fremmede mennesker. Det skal Mette Maabjerg, der er lam fra brystet og nedefter, indstille sig på, hvis hun vil have hjælp af Aarhus Kommune.

I Brabrand bor Mette Maabjerg. Hun er lam fra brystet og ned og har i næsten fire år haft en personlig handicaphjælper.

Snart får hun dog besøg af to personer, som Aarhus kommune har hyret. De skal overvåge Mette Maabjerg i to døgn i hendes eget hjem.

Årsagen er, at kommunen ønsker at fratage hende den faste hjælper og i stedet erstatte det med hjemmehjælp og ledsagertimer.

- Jeg synes, det er utroligt krænkende og ydmygende, og det gør mig så utroligt ked af det. De må hjertens gerne komme og besøge mig i to-tre timer. Men 48 timer?

Er det ikke fair nok, de skal finde ud af, hvad du kan?

- Det kan de jo allerede. Det ved de jo, siger Mette Maabjerg til TV2 ØSTJYLLAND.

Sagen er ikke belyst godt nok

Kommunen besluttede i efteråret 2020, at det skulle være slut med en fast hjælper.

Mette Maabjerg klagede dog, og Ankestyrelsen gav hende ret i, at sagen ikke var belyst godt nok

Hvordan har du selv forsøgt at gøre dem klogere?

- Jeg har givet dem det, de har bedt om. De har bedt om skemaer, som jeg har givet dem flere gange. Jeg har forklaret dem i ord mit hjælpebehov, og jeg har givet dem adgang til samtlige lægelige oplysninger, fortæller Mette Maabjerg.

VIDEO: 48 timers overvågning i eget hjem af to fremmede mennesker. Det skal Mette Maabjerg, der er lam fra brystet og nedefter, indstille sig på, hvis hun vil have hjælp af Aarhus Kommune. Dybt grænseoverskridende, mener hun.

Føler ikke, hun kan stille noget op

Det var en faldulykke i 2013, der kostede 62-årige Mette Maabjerg førligheden, og selvom overvågning er en principsag for hende, er der også meget på spil.

- Jeg ville være totalt afhængig af min mand, og det betyder, at det vil sætte betydelige begrænsninger for min færden, blandt andet udenfor hjemmet, siger hun.


Den endelige dato for besøget er ikke fastlagt, men Mette Maabjerg føler ikke, hun kan stille noget op.

- De kommer, fordi jeg ikke kan gøre andet. Jeg er jo totalt magtesløs. Hvis jeg ikke gør det her og makker ret, så vil kommunen bare sige, at det er fordi, jeg ikke medvirker til sagens oplysninger, siger Mette Maarbjerg.

Tages op politisk

Det har i dag ikke været muligt at få et interview med rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S).

Men formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune Liv Gro Jensen (SF) kalder metoden grænseoverskridende og 'for meget'.

Derfor vil hun nu tage sagen op politisk:

- Vi skal tage det op i udvalget, og vi skal have en redegørelse af den her konkrete sag, og hvad det er, der gør, at forvaltningen har valgt at tage brug af de her drastiske midler, siger Liv Gro Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Liv Gro Jensen (SF) vil tage sagen op politisk og ønsker en redegørelse for sagen.
Liv Gro Jensen (SF) vil tage sagen op politisk og ønsker en redegørelse for sagen. Foto: Privat

Også på Christianborg har Mette Maarbjergs historie vakt røre. Fra Charlotte Broman Mølbæk, der er handicapordfører for SF, lyder det:

- Jeg synes, det er så uværdigt. Hvorfor er det, at man ikke kan være i en tillidsfuld relation med borgeren og stole på, hvad det egentlig er, borgeren fortæller, eller snakke med hjælperen som borgeren har haft ansat? 

- Det er fuldstændigt uhørt, at der ikke er nogen grænser for, hvad man skal finde sig i som borger, når man har brug for hjælp, fordi man har et handicap, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Se hele indslaget og interviewet med Charlotte Broman Mølbæk her.

Charlotte Broman Mølbæk har rejst spørgsmålet overfor social - og indenrigsminister Astrid Krag (S), som svarer: 

- Kommunen skal naturligvis sørge for at afklare borgernes hjælpebehov ud fra en konkret og individuel vurdering, men der er grænser. Kommunen skal således helt indiskutabelt behandle det enkelte menneske ordentligt, lyder det i ministerens svar.

Astrid Krag har nu bestilt en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der skal belyse, hvor stort problemets omfang her. 

I hendes svar til Charlotte Broman Mølbæks spørgsmål lyder det:

- Når undersøgelsens resultater foreligger, vil jeg se på, hvad der kan gøres for at sikre en mere værdig sagsbehandling.

Citat Astrid Krag
Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

20200925-111828-L-1920x1280we

Kraftige regn- og tordenbyger rammer dele af Danmark søndag aften

Politi

71-årig fundet i god behold

Dagens mest læste