Kokkeelever dystede om at blive Aarhus’ bedste

13 elever var med i kampen om titlen som den bedste gastronomielev i Smilets By

01:59

For nylig kæmpede 13 af Aarhus’ allerbedste kokkeelever om at være den bedste. Der blev lagt alle kræfter i råvarer og retter, der skulle bedømmes af Michelinkok Mikkel Baadstorp fra Gastronomé. En af deltagerne var Frederik Madsen fra Restaurant ET.

- Tilberedningen er vigtig. Der skal være en god temperatur, det skal smage godt og så skal vi se, om de har lavet noget kreativt, spændende og nyt, forklarede Mikkel Baadstorp.

Og kokkeeleven var helt enig med mesterkokken i, hvad der var vigtigt.

Stiller op igen næste år
- Det skal smage fantastisk og selvfølgelig se ordentlig ud, lød det fra Frederik Madsen.

Umiddelbart tydede meget på, at kokkeeleven havde formået at opnå det, for han endte med en 3.plads til konkurrencen.

- Det er mega fedt, og jeg er utrolig glad for 3. pladsen. Jeg regner med at stille op igen næste år, hvor jeg så forhåbentlig trækker 1. pladsen, sagde han efter præmieoverrækkelsen.

Du kan se mere fra konkurrencen i indslaget øverst på siden.