Knallert stod i flammer
Aarhus Brandvæsen måtte mandag aften rykke ud til en brændende knallert i Gellerup
3. aug 2015, kl. 21:14
Mere end 30 dage gammel
Mandag aften omkring 19.30 fik Aarhus Brandvæsen en melding om en naturbrand.
Det viste sig dog, at der var tale om en knallert, som stod i flammer på et fællesareal i nærheden af Dortesvej i Gellerupparken i det vestlige Aarhus.
- Der var nok ikke gået ild i den af sig selv. Det havde den nok fået hjælp til, siger indsatsleder Jesper Hansen til tv2oj.dk.
Der var ingen, der kom til skade ved branden, som kun bredte sig til noget bevoksningen i nærheden.
Politiet er orienteret om branden.