Kjole-kup sent i aftes: Vidner efterlyses

Brød ind i modeforretning og stjal et ukendt antal kjoler

Om tyveriet er begået af personer, der manglede at få garderoben klar til forårets bryllupper og konfirmationer, er uvist.

Sikkert er dog, at det er lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at stjæle kjoler under et indbrud i Tilst i Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene sent mandag aften ind i en modeforretning på Rundbjergvej nær Bilka ved at knuse en rude.

Derefter stjal de flere af de kjoler, der var til salg i butikken.

Indbrudstyv stak af fra politiet

Tyvene brød ind i den aarhusianske forretning kl. 23.24. Alarmen gik straks i gang, og efter kun to minutter havde gerningsmændene taget flugten væk fra stedet.

Det præcise udbytte fra aftenens tyveri er endnu ikke gjort op.

- Butikken skal først gøre udbyttet op. Der er sikkert en del rod efter tyveriet, så der skal formentlig også ryddes op i forretningen, siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

IMG_2005

playSilas og Aske skulle konfirmeres om fire måneder - nu er festdagen udskudt

IMG_3118

playSkrædder bad om hjælp - nu deler tusindvis hans besked

IMG_1615

Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag

Michael Aastrup Jensen

Aastrup beklager: Jeg skulle ikke være taget til Dubai

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

test corona covid-19

33 smittede danskere har fået falsk negativ test i Dubai