Kim Larsen nøgen
Rockfotograf donerer billeder
Rockfotografen har fotograferet de helt store. Jimmy Page fra Led Zeppelin, Sonny og Cher, Freddie Mercury, og så har han Kim Larsen nøgen. Nu kommer hans billeder på museum.
Jørgen Angel har taget rockfotografier af de helt store kunstnere på den musikalske rockscene. Han er en grand old man i branchen, men har i dag trukket sig delvist tilbage.
Nu donerer han sine billeder til Den Gamle By i Aarhus til en udstilling, der hedder "BEAT mm - Jørgen Angels fotografier 1966-1983".
Beviset på rockens gyldne år
Jørgen Angels fotografier har været på forsiderene af alle de store musikmagasiner.
Han har skabt et billede af rockens gyldne år i 1960'erne og 70'erne. Hans billeder af blandt andre, Jimmy Hendrix, Alice Cooper, Queen og Gasolin, går over i historien som beviser på en tid, hvor rocken blomstrede.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden, hvor Jørgen Angel viser sine billeder frem.