Khader: Nu skal moskéen altså lukkes
De Konservatives Naser Khader har længe ønsket Grimhøjmoskéen i det vestlige Aarhus lukket. Den seneste tids afsløringer har blot gjort ønsket større
Debatten om de yderliggående moskéer raser stadig, og en af diskussionerne går på, om Grimhøjmoskéen i det vestlige Aarhus skal nedlægges. Eller hvordan man ellers kommer problemerne til livs.
- Jeg har længe sagt, at moskéen på Grimhøjvej skal lukkes. Den bygger på salafisme, og det er den værste form for politisk islam. Den er ideologisk i familie med Islams Stat og Al-Qaeda. En del af de unge, der er draget i krig som syrienskrigere, har været forbi Grimhøj, så jeg mener, at moskéen har fungeret som Islamisk Stats rejsebureau, og det kan vi ikke se passivt til, lyder det fra Naser Khader (K), som helt klart mener, at en lukning af moskéen er uundgåelig.
Forening bag stormoské anerkender bekymring
Hos Venstre er der forståelse for synspunktet, og fra Jakob Ellemann-Jensen (V) er meldingen da også, at han i kølvandet på de seneste dages afsløringer også får lyst til at gøre noget voldsomt og dramatisk.
- Men jeg tror bare ikke det at jævne moskéen med jorden eller lukke den, løser problemet, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Han fortæller desuden, at Justitsministeriet i øjeblikket kigger nærmere på, hvad der kan gøres ved udfordringer med moskéerne.
Skal gøre livet surt for moskéerne
- Vi vil gøre forholdene vanskelige for moskéerne. Vi kan tage vielsesmyndigheden fra imamer, gøre det vanskeligt for udenlandske imamer, der vil prædike had, at komme til Danmark, og man kan ramme nogen på pengepungen ved at fjerne gunstige skatteforhold, forklarer Jakob Ellemann-Jensen.
Hans synspunkt møder opbakning hos Socialdemokraternes Jens Joel og Alternativets René Gade.
Borgmester i kovending: Trækker støtten til stormoské
- Jeg tager afstand til det, vi har hørt fra imamerne. Men jeg er også enig i med Jakob Ellemann-Jensen, når man siger, at de her holdninger sidder i menneskene og ikke i mursten. Vi er nødt til at gøre mere end at lukke moskéen. Vi må ind i miljøet og give de unge, som forsøges rekrutteret et andet alternativ, siger Jens Joel.
Du kan se et klip fra diskussionen mellem politikere øverst på siden.
Indslaget er fra vores program Kaffeklubben, der bliver vist på TV 2 | ØSTJYLLAND mandag aften kl. 22.35. Du kan allerede nu se udsendelsen her