Kaospiloterne fyldte 25 og gav Aarhus en gave

Kaospiloterne har nu eksisteret i 25 år, og det blev fejret med reception i Aarhus

Foto: Kaospiloterne

Kaospiloterne fylder i år 25, og i den forbindelse var der indkaldt til reception.

Ved receptionen lancerede Kaospiloterne i samarbejde med JKS en innovationspris, der skal uddeles i de næste tre år. Prisen er på 100.000 kroner, og vil blive givet til en virksomhed, der skaber arbejdspladser på en bæredygtig måde.

- Med denne innovationspris vil vi gerne sætte fokus på, at megen innovation skaber værdi, men ikke nødvendigvis nye arbejdspladser eller bæredygtighed. Det vil vi gerne opfordre flere til at gøre, siger Christer Windeløv-Lidzélius, som er rektor for Kaospiloterne, i en pressemeddelelse. 

Gave til Aarhus
Men prisen var ikke det eneste, som blev præsenteret på receptionen. Kaospiloterne havde nemlig også en gave til deres hjemby, Aarhus. 

Læs også Kaospiloter flytter i Filmbyen

De havde lavet en pop-up bog, som fortalte en historie om byen. 

- Med denne gave vil vi give noget - en bog og et koncept - tilbage til byen, som både peger fremad, og som samtidig  tager udgangspunkt i vores historie. Vi skal jo fortsætte med at tænke nyt for at sikre, at vi får en fremtid, vi ønsker, siger bestyrelsesformand for Kaospiloternes uddannelse, Kim Klastrup.

Kaospiloterne er en kreativ iværksætter- og lederskabsskole, der blev startet op for 25 år siden. Uddannelsen holder til i Filmbyen på Aarhus Havn.