Kæmpe stigning i ansøgninger til Erhvervsakademi Aarhus

Rikke Schouby Hein ville egentlig have holdt sabbatår og været på højskole. I stedet har hun søgt ind på en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus.

I dag kl. 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse på kvote 2. Og det er der - igen i år - rekord mange, der har gjort.

I alt 60.718 har sendt en kvote 2-ansøgning, hvilket er 4030 flere end sidste år.

Én af ansøgerne er Rikke Schouby Hein. Hun har egentligt haft en barnedrøm om at studere skuespil – men nu har hun søgt ind på noget helt andet – nemlig IT Arkitektur.

- Jeg har aldrig tænkt før siden for et år siden, at jeg skulle lave noget med it, men så begyndte jeg at undersøge det, og så syntes jeg faktisk, at det lød rigtig spændende, siger Rikke Schouby Hein fra Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.

Fremgang på 15 procent

Hun har søgt ind på Erhvervsakademi Aarhus, og det er hun bestemt ikke ene om. På akademiet har de oplevet en fremgang på 15 procent i antallet af ansøgere i forhold til sidste år.

- Det ser jo virkelig godt ud igen i år. Vi er super glade for, at vi for 11. år i træk har et stigende ansøgertal i kvote to, siger Anne Storm Rasmussen, rektor på Erhvervsakademi Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.

Coronapandemien har fremskyndet de unges studievalg, vurderer Anne Storm Rasmussen, rektor ved Erhvervsakademi Aarhus.
Coronapandemien har fremskyndet de unges studievalg, vurderer Anne Storm Rasmussen, rektor ved Erhvervsakademi Aarhus.

Det seneste år med coronapandemien har været meget specielt, hvor de unges planer om blandt andet rejser er blevet droppet, og det gælder også for Rikke Schouby Hein:

- Min plan var, at jeg skulle have to sabbatår, arbejde halvandet år og så tage på højskole eller ud og rejse. Jeg hældte mest til højskole, siger Rikke Schouby Hein.

Havde planer om højskole med fokus på skuespil

Og på erhvervsakademiet mener rektor, at de unges studievalg er blevet påvirket af corona-nedlukningerne:

- Jeg tror, det har haft betydning for de unges studievalg i år, at de har haft nogen andre perspektiver på tilværelsen. Og så er der selvfølgelig det faktum, at de kan jo ikke tage ud at rejse, som de plejer, så det, tror jeg, har fremskyndet uddannelsesvalget, siger Anne Storm Rasmussen.

Selvom de unge ikke har kunnet bruge det seneste år på at tage på højskole eller ud at rejse for at samle kvalifikationer til en eventuel Kvote 2-ansøgning, skal de dog ikke være bekymrede. Der forklarer Sidsel Daubjerg Overgaard, centervejleder ved studievalg Danmark i Østjylland.

Rikke Schouby Hein havde planer om et højskoleophold, hvor det handlede om skuespil – nu har hun i stedet haft mere tid til at tænke over sit studievalg.

- Jeg har haft meget mere tid til at sætte mig ind i det. Hvis jeg var på højskole lige nu, ville jeg jo nok ikke sidde og tænke på det lige nu og søge kvote to, siger hun.


80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste