Julen får ekstra stor betydning i år: - I krisetider rykker man tættere sammen

Tirsdag kan man opleve julen og dens traditioner i Den Gamle by. Julen har til alle tider været et lyspunkt og højdepunkt - særligt i krisetider.

I dag er der præcis en måned til juleaften. En højtid, der betyder rigtig meget for mange af os.

Det er nemt at fornemme i Den Gamle By fra tirsdag, hvor man nu kan opleve julen og dens traditioner. En af dem som tog et smut forbi er Agnethe Baake fra Aarhus.

Agnethe Baake fra Aarhus holder meget af julen.
Agnethe Baake fra Aarhus holder meget af julen.

- Julen betyder rigtig meget. Det er det, jeg glæder mig allermest til i løbet af året, siger Agnethe Baake.

Og her i 2020 betyder nissehuer, æbleskiver og gran måske ekstra meget. 

Historisk set er der nemlig en tendens til, at vi i krisetider vil gå langt for at gennemføre vores juletraditioner på den ene eller den anden måde.

Det kan Anna Wowk Vestergaard, som er juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, allerede mærke.

Anna Wowk Vestergaard er juleinspektør i Den Gamle By.
Anna Wowk Vestergaard er juleinspektør i Den Gamle By.

- Generelt er jul en tid, hvor fællesskab betyder rigtig, rigtig meget. Derfor er det helt tydeligt, at når der er en krisetid, så rykker man tættere sammen, man sørger for at holde fast i de i de ting, som giver os den fællesskabsfølelse, der er julen en af dem, siger Anna Wowk Vestergaard.

Når man går tilbage i historien og tidligere kriser, er det tydeligt at se, hvor meget højtider – særlig jul – betyder for os.

- Nogle af de erindringer, man hører fra både første og anden verdenskrig, handler om, at soldater i skyttegravene sørger for og insisterer på, at der skal være en form for jul, siger Anna Wowk Vestergaard.

Og den følelse kan Agnethe Baake fra Aarhus godt nikke genkendende til.

- Det er rigtig vigtigt at holde fast i traditionerne, når det ikke er så rart at bevæge sig uden for, siger Agnethe Baake fra Aarhus.

I dag er der præcis en måned til juleaften. En højtid, der betyder rigtig meget for mange af os.
Mette F.

Mette F. åbner op for at forlænge restriktioner yderligere

befamle sexisme metoo

playByråd vil undgå sexisme: Disse regler gælder nu

130220_roegfri_psyk.jpg

Psykiatri-Listen får fire kandidater: - Det er en rigtig god start

DemensCentrum Aarhus

play Listen over hårdt ramte plejehjem vokser: - Desværre er det ikke vaccinen, der har vundet kapløbet

COVID 19 LIVE
Vaccine

liveblog2844 er færdigvaccineret

Aarhus Universitet

Landets bedste skal forske i hjerte-kar-sygdomme i Aarhus