Jens Chr. Skou modtog Nobelprisen: Det huede ham ikke at være midtpunkt

Jens Chr. Skou fik Nobelprisen i december 1997. Ingen danskere har siden modtaget verdens fineste forskerpris

Jens Chr. Skou er død
Jens Chr. Skou døde den 28. maj 2018. Han nåede dermed ikke at blive 100 år til oktober. Det oplyses, at han sov stille ind 99 år gammel.

Jens Chr. Skou modtog for over 20 år siden den største anerkendelse af alle. Ingen andre danskere har siden fået den prestigefyldte svenske pris opkaldt efter og indstiftet af dynamittens opfinder, Alfred Nobel. 

Jens Chr. Skou havde været indstillet  i 20 år, inden han som 79-årig fik Nobelrpisen i kemi.

En anden hæder, som han nåede at opleve, var at få opkaldt en vej efter sig, mens han stadig var i live.

Normalt skal personen være død, inden en vej opkaldes efter vedkommende. Jens Chr. Skous Vej ligger i Nobelparken i Aarhus Nord og forbinder de store røde bygninger, som er en del af Aarhus Universitet.

I december 1997 blev Jens Chr. Skou og hans familie forkælet i en hel uge i Stockholm, hvor han under en meget højtidelig ceremoni modtog prisen af den svenske konge.

Her ligger den ved siden af Finsensgade opkaldt efter Niels Ryberg Finsen, som var Danmarks første nobelpristager.

Ikke et naturligt midtpunkt

Det huede ikke den beskedne Jens Chr. Skou at være midtpunkt, da han i december 1997 modtog Nobelprisen i den svenske hovedstad, Stockholm. Men han var dog ikke nervøs, da han skulle holde sin takketale, som var på alle prismodtageres vegne:

- Nu har jeg i 50 år optrådt for studenter og alle mulige forsamlinger, det er jeg så vant til, så det spiller ingen rolle, som han sagde.

 

Da Jens Chr. Skou var 96 år, fik han endnu en artikel trykt i et udenlandsk videnskabeligt tidsskrift. Hans interesse for forskning er stadig intakt.
Da Jens Chr. Skou var 96 år, fik han endnu en artikel trykt i et udenlandsk videnskabeligt tidsskrift. Hans interesse for forskning er stadig intakt.

 

Jens Chr. Skou har siden sin ungdom forsket i cellemembraners evne til at transportere stoffer ind og ud af cellen. Han offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen og fik altså 40 år senere som 79-årig Nobelprisen for denne opdagelse.

- Først bliver man overrasket. Så spekulerer man på, om det er rimeligt, at jeg skal have den pris, men så bliver man jo glad, ikke mindst på vegne af de medarbejdere, der har været med, og på universitetets vegne, sagde Jens Christian Skou til Ritzau, da det stod fast, at han skulle modtage Nobelprisen.

Ingen danskere og dermed heller ingen i Aarhus har siden gjort ham kunsten efter.

Vil have flere danske Nobelpris-vindere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er opmærksom på, at der er gået 20 år, siden den seneste Nobelpris landede i Danmark, og derfor lancerede regeringen i december 2017 en ny forskningspolitisk strategi.

VIDEO: Jens Chr. Skou fik ro til at fordybe sig i sin forskning modsat forskere i dag. De bruger meget tid på at søge penge til deres forskning.

Målet er, at flere forskere i fremtiden skal hente Nobelpriser hjem til Danmark.

quote Først bliver man overrasket. Så spekulerer man på, om det er rimeligt, at jeg skal have den pris.

Jens Chr. Skou, i 1997

Jens Chr. Skou har dog aldrig lagt skjul på, at hans resultater kun blev opnået takket være lang tids fordybelse i forskningen og priviligerede forhold.

Han skulle ikke, som forskere skal i dag, tænke på at søge fonde, gå efter øremærkede bevillinger eller at  skifte stilling af karrieremæssige hensyn, han kunne bare forske.  Han har derfor argumenteret for, at man skal øge universiteternes frie forskningsmidler, så forskerne får ro. 

Jens Chr. Skou blev 99 år, og han fik som 96-årig endnu en artikel trykt i et udenlandsk videnskabeligt  tidsskrift.

Hans lyst til at forske fortsatte hele livet, og det kunne han gøre uden at skulle stå til regnskab for nogen - med verdens bedste resultat: En Nobelpris.

Jens Chr. Skou

Danske Nobelprismodtagere