- Jeg kunne ikke trække vejret

Tusindvis af studerende fik glædelig besked

00:59

1 af 2

Anna Joanna Nhu Pham fra Aarhus troede ikke sine egne øjne, da hun ved midnat loggede ind på sin computer.

Ligesom 2.136 andre håbefulde ansøgere, havde hun søgt ind på medicinstudiet ved Aarhus Universitet og til hendes held var beskeden den bedst tænkelige: Du er optaget.

- Jeg kunne ikke trække vejret. Det var bare en crazy følelse. Jeg kunne ikke snakke. Jeg havde lovet min far at ringe med det samme, men det kunne jeg ikke, fordi jeg var helt stivnet, siger Anna Joanna Nhu Pham til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Nu kan Anna Joanna Nhu Pham glæde sig til at læse på sit drømmestudie medicin og dykke i biologi og menneskets anatomi:

- Jeg glæder mig helt vildt meget. Siden jeg var 10 år, har jeg ønsket mig at blive læge, siger hun.

I alt 481 studerende blev i år optaget på medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Se hele interviewet med Anna Joanna Nhu Pham øverst på siden.