Jazz-festival glemte tilskud
Manglende ansøgning betyder stort tab
17. feb 2012, kl. 11:38
Mere end 30 dage gammel
Aarhus International Jazz Festival må formentlig undvære 325.000 kr. i støtte - simpelt hen fordi arrangørernes formand Jens Klüver glemte at søge Statens Kunstråd om tilskud.
- Det er da en rigtig dum historie, siger Jens Klüver til jp.dk.
Arrangørerne vil nu prøve at finde pengene ved at søge andre fonde, og flere vil arbejde gratis for at få økonomien til at hænge sammen. Jens Klüver håber, at der måske alligevel kommer et lille tilskud fra Statens Kunstråd. Det statslige tilskud udgjorde i fjor omkring halvdelen af festivalens budget.
Aarhus International Jazz Festival holdes 14.-21. juli 2012.