TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Aarhus

Jan ofrer specielle guitarer for ukrainske soldater

En auktion med tre specialdesignede guitarer skal være med til at skaffe penge til aarhusiansk indsamling.

- Jeg er for gammel til at gå i krig, men jeg håber alligevel, at det her kan hjælpe, siger Jan Irhøj.
- Jeg er for gammel til at gå i krig, men jeg håber alligevel, at det her kan hjælpe, siger Jan Irhøj. Foto: Privatfoto
  • Anne Marie Stoustrup
    Anne Marie Stoustrup Petersen
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
28. nov 2022, kl. 20:14
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er blevet koldt. Også i Ukraine, hvor ukrainske soldater mangler ordentlig beskyttelse mod vinterens kulde.

Det har fået Ukraines Konsulat i Aarhus til at starte en indsamling for soldaterne, så de kan polstre sig i uldent undertøj og forede uniformer. De kolde vintermåneder byder nemlig på temperaturer med frostgrader i både dag- og nattetimerne i Ukraine.

Morten Munk, der er konsul ved Ukraines Konsulat i Aarhus, oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at konsulatet har modtaget mange donationer, og at især de seneste dage har givet godt.

- Vi oplever rigtig stor interesse, og jeg har stort set ikke haft tid til andet end at besvare opkald omkring indsamlingen, siger Morten Munk.

quote
Vi håber, at vi kan bidrage med 20.000 pakker, men hvis det skal lykkes, er der brug for, at det offentlige også kommer med
Morten Munk, konsul ved Ukraines Konsulat i Aarhus

Han har modtaget over 100 mails fra interesserede bidragsydere, og indsamlingen, der har løbet siden begyndelsen af september, har indtil videre nået et samlet beløb på 7,5 millioner kroner. 

jan irhøj
quote
Jeg følte mig meget berørt af deres situation og tænkte, "hvordan kan jeg hjælpe?"
Jan Irhøj, bidrager, København

Målet er dog langt fra nået. Pakkerne med vinterbeklædning koster nemlig 3200 kroner stykket, og i øjeblikket er der akut brug for 100.000 pakker. 

- Vi håber, at vi kan bidrage med 20.000 pakker, men hvis det skal lykkes, er der brug for, at det offentlige også kommer med. Lige nu er det en blanding af privatpersoner, virksomheder og organisationer, der bidrager, siger Morten Munk.

Auktion med guitarer skal bidrage

Jan Irhøj fra København er en af dem, der støtter den ukrainske indsamling i Aarhus. Han har fundet en alternativ måde til at rejse penge til vinterbeklædningen.

- Jeg følte mig meget berørt af deres situation og tænkte "hvordan kan jeg hjælpe?", siger Jan Irhøj.

Han har fundet på at starte en auktion med tre guitarer, han selv har bygget og designet. Minimumsbeløbet for hver guitar er 1500 kroner, og auktionen løber tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge. Hver dag vil der blive sat en ny guitar på auktion.

- Jeg er for gammel til at gå i krig, men jeg håber alligevel, at det her kan hjælpe, og at vi forhåbentlig får indsamlet omkring 5000-6000 kroner per guitar, siger han.

Det er disse tre guitarer, der vil blive sat på auktionen de kommende dage.
Det er disse tre guitarer, der vil blive sat på auktionen de kommende dage. Foto: Privatfoto

Konsul Morten Munk fra Ukraines Konsulat i Aarhus er taknemmelig over for det kreative bidrag. 

- Jeg blev vældig begejstret, da jeg fik en mail fra Jan omkring hans auktion. Jeg synes, det er en super fin ide, siger han.

Både Morten Munk og Jan Irhøj er enige i, at det er positivt, at indsamlingen er meget konkret.

- Jeg tror, vi er lykkedes godt indtil videre, fordi bidragene løser et konkret problem. Folk kan se, hvad deres bidrag går til, og at de ikke bare ender i et stort, sort hul, siger Morten Munk.

facebook twitter mail

Læs også

  • Dannebrog Christiansborg flagdag
    Dannebrog Christiansborg flagdag

    Hærchef på flagdag: Verden har ændret sig markant på et år

  • Svitlana og Khrystyna
    Svitlana og Khrystyna

    Røde Kors manglede frivillige - så kom Svitlana og Khrystyna fra Ukraine

  • Optog demonstration ukraine aarhus
    Optog demonstration ukraine aarhus

    Ukrainere i optog – frygter at krigen i deres hjemland bliver glemt

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • Malou Juul
    Samfund

    Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov

  • sophia evald jobkollegiet
    sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok