Jacob kæmpede for ny daginstitution - nu er der godt nyt

Beboerne i den sydlige del af Malling kan glæde sig over, at der nu alligevel kommer en daginstitution i nybyggerområdet Serinedalen.

Det vakte forundring i det sydlige Malling, da det gik op for dem, at byens nye daginstitution skulle ligge på Mallinggårdsvej i den nordlige del af byen. Her ligger byens øvrige institutioner nemlig i forvejen.

Men nu er der gode nyheder til de kommende beboere i Serinedalen, hvor der lige nu bygges på livet løs. De seneste befolkningsprognoser for Aarhus Kommune er nemlig landet, og de viser, at der nu bliver udløst en ekstra daginstitution i Malling skoledistrikt.

quote Det er dejligt, at der bliver lyttet til det behov, vi har.

Jacob Bertelsen, Malling

Rådmand for Børn & Unge, Thomas Medom (SF), vil indstille til byrådet, at daginstitutionen skal bygges i Serinedalen, hvor Aarhus Kommune allerede har reserveret en grund til formålet.

- Det er jeg rigtigt glad for. Det betyder mere lokal pasning, og det giver værdi for de borgere, som bosætter sig uden for Ringvejen. Det giver både en nemmere morgen og eftermiddag for de familier, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

Serinedalen er det grønne område på kortet i det sydlige Malling. Byens nuværende institutioner ligger i den nordlige del af byen - og her kommer den næste daginstitution også til at ligge. Og nu får de så også en institution i den sydlige del af byen.
Serinedalen er det grønne område på kortet i det sydlige Malling. Byens nuværende institutioner ligger i den nordlige del af byen - og her kommer den næste daginstitution også til at ligge. Og nu får de så også en institution i den sydlige del af byen.

- De fleste havde nok regnet med, at der ville gå lidt længere tid, inden der kom en ny institution, og derfor er det glædeligt, at vi nu er i en situation, hvor vi kan gå i gang, siger Thomas Medom.

En anden, der er begejstret for udmeldingen, er Jacob Bertelsen. Han flytter med sin kone og deres søn, Adam, til Serinedalen til juli.

- Det er dejligt, at der bliver lyttet til det behov, vi har. Det ser vi frem til, siger Jacob Bertelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det giver også noget andet liv til området. Det giver et andet miljø, når der er en institution i nærområdet, og jeg tror også, det gør noget for ejendomsværdierne. Det gør det mere attraktivt at flytte herud for folk, siger han, og så glæder han sig til, at det bliver lettere for både forældre og bedsteforældre at flytte herud, siger han.

Kører børn ud af byen

I september sidste år erkendte Aarhus Kommune, at der skal flere institutionspladser til byen. De kommende år vil endnu flere familier nemlig flytte til Malling, og som situationen er lige nu, må nogle forældre køre deres børn ud af byen til institutioner i eksempelvis Beder eller Højbjerg.

Men placeringen af den nye institution skabte forbløffelse hos de nye tilflyttere i den sydlige del af Malling. Jacob Bertelsen havde forventet, at der inden for få år ville komme en daginstitution 100 meter fra deres nye hjem, så han kunne undgå at køre tre kilometer med sin søn, Adam, for at få ham i institution i den nordlige del af byen.

- Det er lækkert, at vi får en institution i Malling, og jeg vil da hellere køre til den anden ende af Malling, end jeg vil køre til Beder eller Højbjerg. Men når det er sagt, vil jeg langt hellere have den hernede, sagde Jacob Bertelsen i marts til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Den nye daginstitution i byen skal ligge her på Mallinggårdsvej i den nordlige del af byen. Nu kommer der så alligevel en daginstitution i Serinedalen. Indslaget her er fra marts 2021, hvor vi første gang fortalte om ønsket om en institution i den sydlige del af byen.

- Det virker lidt hul i hovedet at lægge det oppe i den anden ende. Det er selvfølgelig fint, at der kommer en institution mere, men hvor lang tid går der så, inden den institution, der er skemalagt hernede, kommer? Det er ikke til at vide, om der går fem eller ti år ekstra, sagde han.

Står forhåbentlig klar om to år

Nu ser det så alligevel ud til, at der ikke skal gå så længe som frygtet. Ifølge rådmand Thomas Medom er et forsigtigt bud, at institutionen i Serinedalen står klar om cirka to år.

Burde man ikke have placeret den der i første omgang?

- Nej, det mener jeg ikke. Det havde givet en værre situation for andre familier, som måtte køre langt for pasning. Den beslutning var stadig den klogeste på det tidspunkt, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge den seneste befolkningsprognose vil indbyggertallet i Malling skoledistrikt stige med 40.6 % i perioden fra 2021-2031. Forventningen er, at der i 2031 vil bo 2.328 indbyggere flere, end der gør i dag.

Indstillingen fra Thomas Medom skal nu til endelig godkendelse i byrådet. Dernæst kan man gå i gang med at planlægge byggeriet i Serinedalen.

Jacob Bertelsens søn, Adam, skal efter planen begynde i institution til august.
Jacob Bertelsens søn, Adam, skal efter planen begynde i institution til august.

Mest læste

Mere fra Aarhus

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

80_percent

play Video: Nye zoo-ejere har brug for god højsæson

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Spentrup_

liveblog COVID-19 LIVE: Nedlukket by er under grænsen for anden dag i træk