Ingen Daniel Agger i Aarhus
Anfører for landsholdet melder afbud til træningskamp
Bendtner, Okore, Krohn-Deli og Braithwaite. Navnene på de fodboldspillere, der er udtaget til landsholdets kommende træningskampe er til at få øje på.
Morten Olsen valgte i sidste uge at udtage de bedst mulige spillere, som skal møde USA i en kamp på NRGI Park i Aarhus på onsdag. Det skete på trods af den dengang igangværende konflikt med DBU.
Se også: Olsen udtager de bedste
I dag har spillerne og DBU landet en aftale, og her kom det samtidig frem, at et af de helt store topnavne på landsholdet alligevel ikke trækker i den rød-hvide trøje.
Anfører Daniel Agger har meldt afbud til kampen i Aarhus mod USA og den efterfølgende kamp mod Frankrig.
Det skyldes dog ikke utilfredshed med den indgåede aftale, men derimod sygdom og problemer med akillessenen, skriver DBU på sin hjemmeside.
- Vi havde kalkuleret med risikoen om et muligt afbud. Agger har været syg og har samtidig haft akillesproblemer, men det er dobbelt ærgerligt, da vi også har fået afbud fra Bjelland og dermed må undvære to stamspillere, siger Morten Olsen til DBU.dk.
Der vil i løbet af i morgen eller overmorgen blive sat navn på en afløser for Daniel Agger, lyder meldingen fra DBU.
Her kan du se, hvilke spillere Morten Olsen har udtaget forud for træningskampene:
Jonas Lössl
Kasper Schmeichel
Stephan Andersen
Daniel Wass
Jores Okore
Kian H. Hansen
Lars Jacobsen
Nicolai Boilesen
Simon Kjær
Simon Busk Poulsen
Christian Eriksen
Jakob Poulsen
Lasse Schöne
Lasse Vibe
Pierre Emile Højbjerg
Thomas Delaney
Thomas Kahlenberg
William Kvist Jørgensen
Martin C. Braithwaite
Michael Krohn-Dehli
Nicklas Bendtner
Nicolai Jørgensen