Inge vil indføre automatisk statsborgerskab: - Det er demokratisk forkert
Alle, der har opholdt sig lovligt i Danmark i ti år, skal have statsborgerskab ifølge Inge Christoffersen. Hun kæmper for at få sit borgerforslag til Folketinget.
Inge Christoffersen fra Aarhus rejste i november et borgerforslag.
Hun vil have indført, at alle, der har haft enten midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark i ti sammenhængende år, automatisk kan få dansk statsborgerskab.
- Det er demokratisk forkert, at vi holder så mange mennesker uden for samfundet. Hver tiende person i Danmark går rundt uden et statsborgerskab, selvom mange af dem har været her i mange år og nogle er født her og ikke kender til andet, siger Inge Christoffersen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Især efter paradigmeskiftet er det blevet slemt. Nu tager man stort set ikke hensyn til hverken uddannelse, sprog eller tilknytning.
Alle kender nogle
Inge Christoffersen gik i gang med borgerforslaget på grund af en personlig bekendt, som er kvoteflygtning og har boet i Danmark i 15 år.
- Han har aldrig trådt en meter ved siden af, og alligevel kan han ikke få statsborgerskab. Der er kommet så mange krav, at der er mange danskere, der ikke engang ville kunne opfylde dem, siger Inge Christoffersen.
Jeg synes, det er på sin plads, at de kan blive anerkendt og få samme rettigheder som alle os andre.
Hun har derfor stillet borgerforslaget og oprettet Facebook-gruppen ’Ja – Automatisk statsborgerskab efter 10 år!’, som i skrivende stund har næsten 48.000 medlemmer.
Hun oplever, at alle på en eller anden måde kender mindst én, der er påvirket af ikke at kunne få statsborgerskab.
- Folk, der har været her i ti år, rejser jo ikke væk igen. De bliver i Danmark, hvor de lever deres liv og bidrager til samfundet. Jeg synes, det er på sin plads, at de kan blive anerkendt og få samme rettigheder som alle os andre, siger hun.
Integration går begge veje
Ifølge Inge Christoffersen er de nuværende regler, når det kommer til statsborgerskab, demotiverende for folk, der ikke kan få lov til at blive dansk statsborger.
- Vi, der har lavet borgerforslaget, tror på, at integration går begge veje. Man kan ikke forvente, at folk integrerer sig, hvis man ikke giver dem lidt igen. Jeg tror, de fleste er interesserede i at bidrage, men når de ikke bliver anerkendt, så bliver de ikke motiverede, siger hun.
De er ofte helt almindelige borgere, der aldrig har gjort noget ulovligt, og de vil slippe for utrygheden ved, at man pludselig kan blive smidt ud af Danmark, hvis vi får forslaget gennemført.
I forslaget understreges det, at personer, der er dømt for forbrydelser, som omhandler landsforræderi eller terrorisme ikke vil kunne få automatisk statsborgerskab.
Men ifølge Inge Christoffersen er det i virkeligheden ikke særlig relevant at snakke om, hvorvidt de, der vil have statsborgerskab, er kriminelle eller ej.
- Lige meget om man er statsborger eller ej, så bliver man jo sanktioneret, hvis man bryder loven. Danske kriminelle har jo også statsborgerskab og stemmeret, så jeg forstår ikke, hvorfor man fokuserer så meget på kriminalitet, når det kommer til spørgsmålet om statsborgerskab, siger hun og fortsætter:
- De er ofte helt almindelige borgere, der aldrig har gjort noget ulovligt, og de vil slippe for utrygheden ved, at man pludselig kan blive smidt ud af Danmark, hvis vi får forslaget gennemført.
Borgmester får dansk statsborgerskab
Så sent som i tirsdags fik Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), dansk statsborgerskab ved en ceremoni i Aarhus.
Statsborgerskabet har været længe undervejs, da han har boet i Danmark i 29 år.
Han blev borgmester på Samsø i 2013, hvilket var første gang i Danmarkshistorien, at en borgmester ikke havde statsborgerskab. Det er der nemlig intet krav om.
- Man har en historie og en barndom, og den kan man aldrig viske ud. Men jeg er ikke i tvivl om, at min fremtid ligger i Danmark. Og jeg vil gerne være stensikker på, at jeg kan blive i Danmark, sagde han til TV2 ØSTJYLLAND.
Kan ikke skrive under
Inge Christoffersen synes, det er paradoksalt, at de, som hendes borgerforslaget handler om, ikke kan skrive under.
Man kan nemlig kun skrive under, hvis man er dansk statsborger.
- Mange i vores Facebook-gruppe har ikke statsborgerskab, og de skriver og spørger, om de ikke kan få lov at skrive under. Men det kan de jo ikke, siger hun.
Til trods for det har borgerforslaget i skrivende stund 22.234 underskrifter, og det skal have 50.000 underskrifter inden den 4. juli 2020, hvis det skal tages op i Folketinget.
Inge Christoffersen og andre medstillere af borgerforslaget kommer til at stå ved Banegårdspladsen i Aarhus for at samle underskrifter ind lørdag og søndag.
Hvis du vil læse mere om forslaget, kan du finde det her.
