Indbrudstyv gik i fælden - igen
Hvad gør man, når man lige har fået en betinget dom for indbrud? En 17-årig århusianer forlod retten og begik nyt indbrud.
7. mar 2008, kl. 11:02
Mere end 30 dage gammel
Torsdag var en 17-årig århusiansk dreng i retten i Århus, hvor han fik en betinget dom for indbrud.
Det fik ham tilsyneladende ikke til at gå hjem og komme på bedre tanker.
Han tog fra hjemmet i det nordlige Århus til Risskov, hvor han ifølge politiet i Århus begik endnu et indbrud.
Heller ikke denne gang var han snedigere end politiet, og derfor kunne betjente, efter hurtig efterforskning, endnu en gang hente den 17-årige.
Det betyder, at han skal tilbringe endnu en eftermiddag i retten, hvor han skal fremstilles i dag.