IKEA frygtede at blive overrendt - men det blev langt fra tilfældet

IKEA kunne tirsdag åbne, uden at kunder skulle have bestilt en tid for at komme ind. Varehuset var nervøs for, at alle ville troppe op på første dagen, men besøgstallet var langt fra makskapaciteten.

Tirsdag var første dag i år, hvor det 20.000 kvadratmeter store varehus IKEA Aarhus kunne åbne butikken for kunder uden tidsbestilling.

quote Vi har god plads, og der er stadigvæk meget at løbe på.

varehuschef i IKEA Aarhus, John Kristian Sørensen

Det kunne de, fordi Regeringen fredag aften besluttede at ophæve kravet om tidsbestilling i større varehuse gældende fra tirsdag. Lørdag fortalte varehuschef i IKEA Aarhus, John Kristian Sørensen, TV2 ØSTJYLLAND, at han var nervøs for, at alle ville dukke op tirsdag.

- Hvis der står flere hundrede kunder fra vi åbner kl. 10, så vil det betyde kødannelse for at kunne ind. Jeg vil gerne opfordre til, at alle ikke kommer på tirsdag. Det ville være fantastisk, hvis man spreder sig lidt ud, sagde han.

Og nu viser det sig, at der ikke var grund til bekymring. Tirsdagens besøgtal nåede nemlig blot op på cirka 5.500 kunder - hvilket svarer til 500 til 600 kunder ad gangen. Med sine 20.000 kvadratmeter må varehuset byde hele 1956 kunder indenfor ad gangen.

- Vi har nogle digitale tællere, som hjælper os med at holde øje med antallet af kunder, udover den manuelle overvågning. Men vi er jo langt under maks antallet i dag, fortæller varehuschefen til TV2 ØSTJYLLAND tirsdag aften.

Varehuschef John Kristian Sørensen håbede ikke, at alle ville troppe op hos IKEA tirsdag.
Varehuschef John Kristian Sørensen håbede ikke, at alle ville troppe op hos IKEA tirsdag.

Kan opstå kø i fremtiden

Selvom det ikke blev tilfældet på den første dag uden tidsbestilling, så fortæller varehuschefen, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt.

- Der kan jo opstå en ventetid i form af en kø, når man ankommer til varehuset. Hvis vi kommer helt op på de 1956 kunder ad gangen, så vil vi jo styre det ved at lukke indgangen tidsbegrænset, siger John Kristian Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Men vi har god plads, og der er stadigvæk meget at løbe på.

VIDEO: Udover at IKEA tirsdag kunne slå dørene op for kunder uden tidsbestilling, så kunne butikcentre med mindre end 15.000 kvadratmeter også åbne - blandt andet Bloms i Skanderborg.
Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

20_percent

play VIDEO: Båd overtændt i Grenaa - ejer viste stor kølighed

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

Dagens mest læste