I mange år har Martin Thomas Arbon isoleret sig. Efter at have været udsendt i både Balkan, Afghanistan og Sudan lider han af posttraumatisk stresssyndrom, PTSD. Men nu er han på vej på rette spor.
Træningen op til et idrætsstævne i Toronto i Canada, hvor han skal dyste mod krigskadede fra hele verden, har været døråbneren til et velfungerende liv uden for krigszonen.
Det har hjulpet rigtig meget at træne med de andre. Det er så fantastisk dejligt at vide, at man ikke er den eneste, der kæmper med de her problemer.
Martin Thomas Arbon, krigsveteran
- Det hjælper mig til at se, at verden ikke er farlig, og der er ikke onde mennesker derude hele tiden. Man behøver ikke tænke på snipere og landminer, men kan i stedet slappe af og hygge sig med andre mennesker, siger 41-årige Martin Thomas Arbon, førtidspensionist fra Hinnerup, til TV2 ØSTJYLLAND.
Sidst i september skal han sammen med 30 andre danske veteraner med krigsskader deltage i idrætstævnet Invictus Games, hvor der dystes i 12 forskellige discipliner såsom kørestolsrugby, siddende volleyball, atletik og styrkeløft.
De 31 danske deltagere er udvalgt blandt de omtrent 100 veteraner, der er en del af Forsvaret Para-Idrætsprojekt, FPIP.
Styrkes psykisk og socialt
Da Martin Thomas Arbon fik beskeden om, at han skulle med til Canada, blev han i dén grad overrasket.
- Jeg havde ikke lige set den komme. Jeg har døjet meget med overvægt, og havde ikke dyrket idræt i mange år. Men det er ikke de sportslige evner, der afgører, om man bliver udvalgt. FPIP kigger i stedet på, hvem, de tror, vil få mest ud af at deltage, siger han.
FPIPs erfaring er, at idrætsprojekter som Invictus Games ikke kun gavner veteranerne fysisk men også psykisk og socialt.
- Det har hjulpet rigtig meget at træne med de andre. Det er så fantastisk dejligt at vide, at man ikke er den eneste, der kæmper med de her problemer. Det er rart at vide, at det er OK, at du har det, som du har det, og at du ikke er den eneste i verden, siger Martin Thomas Arbon.
Overvinder sig selv
Den 21. september flyver han sammen med de øvrige deltagere til Canada. For Martin Thomas Arbons vedkommende er det dyste i et svømmebasin og i en romaskine, der venter ham.
- Jeg har mødtes med de andre hver anden uge for at ro, og vi har også haft en romaskine med hjemme på skift. Og så bor jeg lige overfor svømmehallen her i Hinnerup, siger han.
Bare det at komme ud blandt mange nye mennesker i et ukendt område. Det er dét, der bliver den vigtigste kamp.
Martin Thomas Arbon, krigsveteran
Han har dog måttet skrue meget ned for ambitionerne, efter han kom til skade på Roskilde Festival, mens han var ved at pille noget udstyr ned.
- Der var nogle fulde mennesker, der stødte ind i mig, og det resulterede i, at jeg brækkede tre ribben, og min albue blev slemt skadet, siger han med skuffelse i stemmen.
Siden da har han ikke rigtig kunnet træne. Men han er alligevel fast besluttet på at gøre sit bedste til stævnet.
- Det handler lige så meget om den personlige kamp som om den sportslige kamp. Bare det at komme ud blandt mange nye mennesker i et ukendt område. Det er dét, der bliver den vigtigste kamp, siger han.
Delt ind i klasser
Veteranernes krigsskader har meget forskellig karakter. Hos de danske deltagere er det alt fra psykiske lidelser, især PTSD, til fysiske skader såsom amputationer og lammelser.
For at gøre vilkårerne til stævnet mest rimelige bliver veteranerne inddelt i klasser, efter hvor fysisk skadede de er.
- I holddystene er der et pointsystem, hvor der er et maks antal point, et hold må bestå af. En med arme giver for eksempel fire point, hvorimod en uden arme give to point, fortæller Martin Thomas Arbon.
I enkeltmandsdystene er reglerne indrettet sådan, at der kompenseres for fysiske mangler.