Hylder hospitals-ansatte: - De er pressede - men man mærker det aldrig

Heidi Jørgensens søn fik konstateret kræft, og pludselig foregik hverdagen på en kræftafdeling. Men personalet har gjort det fantastisk, lyder rosen fra hende.

- Skejby er blevet mit andet hjem.

Heidi Jørgensens liv blev vendt fuldstændig på hovedet, da hendes 13-årige søn i november 2021 blev sendt direkte på hospitalet af sin læge. En masse prøver senere - inklusiv en, der blev sendt med taxa på tværs af landet til København -  kom dommen:

Silas har fået kræft. Leukæmi. Blodkræft.

Et kæmpe chok for alenemoren til to. Pludselig var hverdagen opslidende kemoforløb og utallige ture mellem hjemmet i Hylke ved Skanderborg og Aarhus Universitetshospital.

quote De tager alt det ansvar fra en, så man kan bruge den energi og det overskud, man måtte have, til at være i det. Til at holde ud

Heidi Jørgensen, mor til kræftramt dreng

Men Heidi Jørgensen føler sig alligevel heldig.

For sygeplejersker og læger på børn- og ungeafsnittet har fra dag ét og lige siden spillet en kæmpe rolle i at få det hele til at gå på trods af Silas' sygdom og behandlinger.

- De er altid klar. Stuen står altid klar med et billede af min søn udenfor, og de har så meget styr på det hele.

- De har også altid læst hans journal på forhånd, så de ved, hvad der er sket, så vi aldrig skal forklare dem noget. De tager alt det ansvar fra en, så man kan bruge den energi og det overskud, man måtte have, til at være i det. Til at holde ud, fortæller hun.

Ærligheden fra sundhedspersonalet er noget af det, Heidi Jørgensen har sat allermest pris på, og har løftet en stor sten fra hendes skuldre.

quote På hospitalet har jeg en tryghed, og jeg slapper faktisk af, når jeg kommer derop, fordi jeg ved, han er i gode hænder

Heidi Jørgensen, mor til kræftramt dreng

For hun har aldrig følt sig sat i en position, hvor det er hende, der skal give sin søn dårlige nyheder eller pakke noget ind på vegne af sygeplejersker eller læger.

- Når jeg i starten så dem stå og tale sammen i et hjørne, tænkte jeg med det samme på, om det var om os, og om de nu ville fortælle os, at Silas skal dø. Det kører rundt i hovedet på en.

- Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at hvis jeg spørger, så svarer de ærligt. Også når jeg spurgte, om han ville overleve. Det vidste de ikke endnu. Så de siger det, som det er, og også til min søn, fordi han er stor nok, fortæller Heidi Jørgensen.

Hospitalsklovnene fået også kæmpe roser fra Heidi Jørgensen.
Hospitalsklovnene fået også kæmpe roser fra Heidi Jørgensen. Foto: Privatfoto

På hospitalet kan Heidi slappe af

Efter ni måneder er Silas nu gennem de længste og mest intense kemokure, og hans behandling skal i fremtiden være mere vedligeholdende. En proces, der ser ud til at skulle fortsætte i halvandet år.

Inden Silas' sygdomsforløb var Heidi Jørgensen efter eget udsagn meget utryg ved at være på hospitaler. Alt det har ændret sig nu.

Kan man sige, at du kommer til at savne det?

- Det lyder lidt morbidt, men ja. For det er mit ansvar at passe på ham, når han kommer hjem. På hospitalet har jeg en tryghed, og jeg slapper faktisk af, når jeg kommer derop, fordi jeg ved, han er i gode hænder.

Silas har måttet gennemgå adskillige kemoforløb for at slå sin leukæmi ned.
Silas har måttet gennemgå adskillige kemoforløb for at slå sin leukæmi ned. Foto: Privatfoto

For nylig satte Heidi Jørgensen sig til tasterne og skrev om sin og Silas' oplevelse på Aarhus Universitetshospital.

"EN KÆMPE HYLDEST TIL ALT PERSONALE PÅ BU1 PÅ SKEJBY SYGEHUS," står der i toppen af opslaget, der er netop dét.

"De er pressede, som alle andre i sygehusverdenen, men man mærker det ALDRIG. De brokker sig ALDRIG. De er simpelthen lavet af noget fuldstændig specielt," skrev Heidi Jørgensen blandt andet.

Opslaget har fået mere end 2.500 reaktioner og er blevet delt flere end 8.000 gange. Og reaktionerne er strømmet ind.

- Det, der næsten har gjort mig mest glad, er, at folk skriver, at det også er sådan på alle andre afdelinger. Både på Skejby og alle mulige andre sygehuse, og det gør mig rigtig glad.

Silas begynder i ottende klasse efter sommerferien.
Silas begynder i ottende klasse efter sommerferien. Foto: Privatfoto

Før Silas' kræftdiagnose var Heidi Jørgensen friskoleleder, men hun er i tvivl om, om det er den hverdag, hun vil tilbage til. For efter al den hjælp, hun og hendes søn har modtaget gennem ni måneders kamp mod kræften, er hun opsat på at give tilbage.

Til Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden og andre børn og forældre, der står i samme situation som Silas og hende selv.

- Det vil give god mening at kunne hjælpe andre forældre til kræftsyge børn, siger Heidi Jørgensen.