Hver syvende er indvandrer eller efterkommer - men kun to sidder i Folketinget

- Hold da op. Det vidste jeg ikke engang.

Sådan lyder det fra 27-årige Ali Khatib fra Aarhus, da han hører, at ingen kandidater med indvandrerbaggrund i Østjyllands Storkreds blev valgt ind til det nye Folketing.

Og at han sammen med sin partifælle i Frie Grønne udgjorde de eneste to med baggrund som indvandrer eller efterkommer ud af en samlet flok på 120 kandidater i kredsen.

- Det har at gøre med den politiske dagsorden. Langt de fleste partier kører en meget hård og stram udlændingepolitik, som de fleste med anden etnisk baggrund ikke kan spejle sig i, siger Ali Khatib.

To repræsenterer 904.012 personer

Spørgsmålet om repræsentation i Folketinget er aktuelt.

Fordi selvom historisk mange folketingsmedlemmer i dag er kvinder - 44,1 procent - så er antallet af indvandrere og efterkommere i Folketinget faldet.

Det viser en optælling lavet af TV2 ØSTJYLLAND.

Selvom 15 procent af befolkningen i Danmark ifølge Danmarks Statistik er indvandrere eller efterkommere, så er kun to politikere med samme baggrund valgt til Folketinget.

Det svarer til 1.1 procent.

Der er tale om Samira Nawa, som er næstformand i Radikale Venstre, og så det nyvalgte folketingsmedlem Monika Rubin fra Moderaterne.

Begge politikere er født i Danmark, men har ikke mindst én forælder, som både er født i Danmark og dansk statsborger. Det gør dem til efterkommere.

- Vi er jo i en tid, hvor vi gerne vil have mere diversitet og mere repræsentation, men er gået i modsatte retning. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, siger Samira Nawa.

Der er tale om et fald fra fem til to politikere ift. folketingsvalget i 2019, hvor der udover Samira Nawa også var Naser Khader, Fatma Øktem, Halime Oguz og Sikandar Siddique. 

En markant udfordring

I statskundskaben opererer man typisk med to forskellige forståelser af repræsentation. Det fortæller Kristina Bakkær Simonsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Der er den statistiske repræsentation af forskellige befolkningsgrupper på baggrund af etnicitet, køn, alder, uddannelse og så videre. Set med de briller er der noget at arbejde med i Danmark.

- Der er en ret markant udfordring, når kun cirka en femtende-del af den andel, som indvandrere og efterkommere udgør af befolkningen, er repræsenteret i Folketinget, siger Kristina Bakkær Simonsen.

Men der er også den værdimæssige- og holdningsmæssige repræsentation.

Altså hvis Folketinget over en bred kam har de holdninger og værdier, der er i befolkningen, så kan det være lige meget, hvilken baggrund folketingsmedlemmerne har.

Kristina Bakkær Simonsen mener dog, at der er ting, der taler for, at det er positivt at have et Folketing, der er sammensat på en måde, så flere borgere føler sig repræsenteret.

- Det kan være at betragte som en symbolsk ting, men det kan også ende med at spille ind på reelle politiske beslutninger, og hvordan de formes, siger Kristina Bakkær Simonsen.

Stil op i alle partier

Samira Nawa er en af politikerne i Folketinget med baggrund som efterkommer. Hun er født og opvokset i Danmark, men har forældre, der er født i Afghanistan.

Hun er ærgerlig over, at indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i Folketinget, men siger samtidig, at hun er gået ind i politik for først og fremmest at føre radikal politik.

- Jeg er ikke i politik først og fremmest for repræsentation og med min baggrund forrest. Men med politikken forrest. Det tror jeg også de andre med minoritetsbaggrund vil sige, siger Samira Nawa.

- Så derfor er det en bonus, hvis vi kan repræsentere bedre. Men den primære årsag til at gå ind i politik for mig, det er jo at få lov til at føre radikal politik. Så det er med politikken først.

Hvorfor er det ærgerligt, når det først og fremmest er radikal politik, du vil føre?

- Det er klart. Fordi det er en bonus og en positiv ting, at vi 179 medlemmer i Folketinget kan repræsentere den brede befolkning. Det gælder både på køn, alder, uddannelse og etnicitet.

Samira Nawa mener, at første skridt i forhold til at få flere med indvandrerbaggrund i Folketinget er, at flere indvandrere og efterkommere stiller op på tværs af partierne.

- Der skal jo være nogen, der stiller op bredt set. Altså i alle de forskellige politiske partier, så man har muligheder, uanset hvilke politiske prioriteter man har, siger Samira Nawa.

Sværere end kvinder

Underrepræsentation var ifølge Danmarks Statistik også at spore blandt kandidaterne til folketingsvalget. Der var 1014 kandidater, der stillede op på landsplan.

Heraf var 57 kandidater indvandrer eller efterkommer. Det svarer til 5.6 procent og ligger et godt stykke over den ene procent, som i sidste ende blev valgt ind til Folketinget.

- Tallene tyder også på, at man er dårligere stillet i konkurrencen, når man er indvandrer og efterkommer, siger Kristina Bakkær Simonsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Frie Grønne havde med 16 kandidater flest med indvandrerbaggrund, mens Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ingen indvandrere eller efterkommere havde. 

Det er modsat af, hvad kvindelige kandidater oplever, når de stiller op til valg.

- Kvinder er også underrepræsenterede. Men der er blevet flere og flere. Når kvinder stiller op, så er der højere sandsynlighed for at blive valgt, end den andel de udgør af kandidaterne.

Det vil naturligvis hjælpe på repræsentationen, hvis flere med indvandrerbaggrund stillede op til valg. Men partierne kan også gøre mere for at inkludere og støtte de politiske talenter.

- De tal tyder meget kraftigt på, at partierne ikke er særligt gode til at promovere eller få borgere med minoritetsetnisk baggrund som kandidater, siger Kristina Bakkær Simonsen.

Skræmt væk fra politik

Tilbage til Ali Khatib fra Frie Grønne, som var opstillet i Østjyllands Storkreds. Han er født og opvokset i Danmark, men har forældre, der er født i Palæstina og er efterkommer.

- Det er en lidt kedelig udvikling, siger 27-årige Ali Khatib om, at der kun er to med indvandrerbaggrund ud af de 179 medlemmer i Folketinget.

Hvorfor er det en kedelig udvikling?

- De er jo repræsentanter for den danske befolkning. Demografien er meget skæv, når vi ikke har nok med anden etnisk herkomst til at repræsentere dem med anden etnisk herkomst, siger Ali Khatib.

Han tror ikke, at det er så nemt som at sige, at så skal flere med indvandrerbaggrund stille op til valg. Han mener, at et negativt fokus på befolkningsgruppen også spiller en rolle.

- Jeg har det sådan, at hvis man bliver ved med at blive tæsket i hovedet af diverse medier og politikere, jamen så gider man heller ikke gøre sit for at træde ind i politik, siger Ali Khatib.

- Det skaber en negativ udvikling i politik, at der ikke er flere, der stiller op. Det er ikke, fordi de ikke kan eller ikke har lyst, men mere fordi de bliver skræmt væk pga. det politiske klima.

Nu kom Frie Grønne ikke ind i Folketinget. Fortsætter du som politiker for partiet?

- Svaret er som udgangspunkt ja. Der er lige en masse, der skal vendes og drejes i forhold til partiet, men uanset hvad så fortsætter jeg i politik, siger Ali Khatib.