Hundeejer slog på tæven
62-årig kvinde overfaldet på åben gade
Østjyllands Politi leder efter gerningsmanden til et umotiveret overfald på en 62-årig kvinde i Aarhus.
Ifølge politiet blev kvinden mandag eftermiddag overfaldet af en mand, der kom gående med en boxer-lignende hund. Episoden fandt sted på Viborgvej kl. 14.14.
Ifølge politiassistent Marianne Morgen blev den 62-årige kvinde ramt i ansigtet med et knytnæveslag.
- Kvinden kom ikke alvorligt til skade. Hun blev dog behandlet for sine skader på skadestuen, siger Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gerningsmanden beskrives som en dansk hjemløse- eller misbrugertype. Manden er 30-40 år gammel og 170-175 cm høj. Han er almindelig af bygning og har kort rødt hår. Under overfaldet var han iført cowboybukser og blå jakke.
Mandens boxer-lignende hund havde sorte streger.