Hunde og hundeejere skal marchere for at redde konkurstruet internat

Dyreinternatet The Voice of Pets i Tranbjerg håber med marchen at kunne samle penge ind til internatets overlevelse.

Søndag eftermiddag bliver Mølleparken i Aarhus fyldt med hunde og hundeejere, når The Voice of Pets afholder hundemarch. Foto: Coloubox

Vi har tidligere fortalt om, hvordan et stigende antal indleverede dyr presser økonomien hos dyreinternatet The Voice of Pets i Tranbjerg, og dermed gør at internatet er konkurstruet.

Det er fortsat situationen, men nu får alle dyre- og især hundeglade aarhusianere søndag muligheden for at vise deres opbakning til internatets bevarelse. 

The Voice of Pets har nemlig arrangeret en hundemarch i Aarhus midtby søndag eftermiddag. Marchen starter i Mølleparken klokken 13.30, hvorefter den bevæger sig hen ad Åboulevarden, op ad strøget og ender på Rådhuspladsen klokken 15.30. 

Læs også Dyreinternat på randen af konkurs - det vælter ind med katte

- Vi har hårdt brug for al den økonomiske støtte, vi kan få. Vi er dybt taknemmelig for den store opbakning, vi hidtil har fået. I løbet af den første måned har vi indsamlet lige omkring 900.000 kr. Det er vi meget taknemmelige for og håber at flere vil hjælpe os - både private og virksomheder. Der er stadig et stykke vej til de 1,5 mio. kr., som vi skal bruge for at overleve resten af året, fortæller Jesper Søderberg, der er direktør i The Voice og Pets, i en pressemeddelelse. 

Rækker ud efter Aarhus Kommune  

I september måned fortalte direktøren, at det stod så slemt til, at de havde rakt ud efter Aarhus Kommune

- Det er på ingen måde en ’overskudsforretning’ at drive et internat. I mere end 70 år har vi selv fundet midlerne, men samfundet har ændret sig, og vi kan ikke længere holde os oven vande, sagde Jesper Søderberg dengang til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Johanne med til at kæmpe for hospice: - Børn har jo brug for at være børn

Det er derfor også årsagen til at marchen netop skal slutte på Rådhuspladsen. 

- Internatet løser en række samfundsvigtige opgaver, derfor har vi bedt kommunen om hjælp. Vi er i dialog med kommunen, men kommunen har endnu ikke svaret, om den vil hjælpe os, derfor synes vi, det er helt oplagt at slutte marchen på Rådhuspladsen, forklarer Jesper Søderberg.

Læs også Flere adopterer herreløse katte under coronaepidemien

01:56

VIDEO: Vi besøgte internatet i september måned. Her var der fuldt hus, fordi internatet modtager flere dyr end tidligere år (indslaget er fra den 10. september 2020).

Luk video

Læs også Utilgængelige hjertestartere er et problem: Pia kunne have stået med sin svigermor helt alene

Det koster 100 kr. at deltage i hundemarchen. Et beløb der vil gå til dyrene på internatet. Af corona-hensyn må der dog maks deltage 100 mennesker. Tilmeldingen er efter først til mølle på internatets Facebookside.