Hotelpersonale i Prag puster ud
Unge østjyder og andre skandinavere har overrasket personalet negativt
Efter endnu en vinterferie med unge ofte berusede hotelgæster puster personalet på et hotel i Prag nu ud.
Hotelkæden Czech Inn Hotels havde besøg af en flok aarhusianske gymnasieelever, og deres besøg bliver sent glemt.
- De har ikke respekteret de sædvanlige regler såsom ro om natten stilhed, ordentlig opførsel generelt og for den sags skyld passende påklædning, siger PR-manager Petr Chabera i Czech Inn Hotels og taler her generelt om unge hotelgæster fra Skandinavien.
Hotellet har de sidste fem år oplevet det samme scenarie. Nemlig at unge fra Skandinavien, heriblandt unge østjyder, kommer og opfører sig på en utålelig måde. I år var ingen undtagelse.
Se: Politiet: Unge hærgede i Prag
Hotellet modtager også unge fra andre steder i Europa, men ved disse besøg er omstændighederne ofte anderledes.
- Problemet med de skandinaviske grupper er, at de er på rejse uden en lærer, så de føler sig fuldstændig frie til at gøre præcis, som det passer dem, siger PR-manager Petr Chabera.
Hotellet har nu set sig nødsaget til at indføre en ny regel. Ved ankomsten af grupper uden lærer eller anden tilsynsførende indsamler hotelpersonalet nu en genstand fra gæsterne, der bruges til at dække de nødvendige reparationer på hotellet eller en kompensation for andre gæster.
Til trods for en barsk vinterferie er unge fra Danmark dog stadig velkomne.
- Vi ikke planlægger noget forbud mod danskere eller andre grupper af studerende i fremtiden. Studerende er studerende, og vi har også selv været studerende en gang. Vi vil helt sikkert implementere nye procedurer i vores hoteller for den periode, hvor vi har disse grupper, siger Petr Chabera.