Homo-sportsklub kan igen mødes: - Vi har noget andet tilfælles

Mens rigtig mange idrætsforeninger stadig må vente på, at det igen bliver tilladt at dyrke sport indendørs, så nyder Aarhus Homosport at komme ud i det fri.

- 3, 2, 1, spil med på det rigtige hold – hey! 

En lille flok mænd og kvinder er stimlet sammen i Risskov ved Aarhus for at få rørt sig i fællesskab efter, at det igen er blevet tilladt at dyrke udendørs idræt i foreningsregi. 

Men det er ikke hvilken som helst sportsforening. 

Foreningen hedder Aarhus Homosport, og her er heteroseksuelle som udgangspunkt ikke velkomne. Aarhus Homosport er nemlig en sportsforening for bøsser, lesbiske og andre, der sympatiserer med foreningens formål.

- Vi adskiller os på den måde fra andre sportsforeninger ved, at vi jo er et fællesskab for folk, der ikke er heteroseksuelle. Så vi er en minoritet, som mødes, fordi vi har noget andet tilfælles, fortæller Jakob Lavrsen, der er formand for foreningen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vigtigt at have en fællesskab sammen

Denne træning står på løb og gang - alt efter formen. 

Og selvom der findes massevis af andre idrætsklubber, så mener formanden for foreningen, at Aarhus Homosport kan tilbyde medlemmerne noget helt særligt. 

- Det er faktisk ret vigtigt, at vi kan mødes, fordi man kan jo ikke nødvendigvis se på os, om vi er lesbiske, eller om man er bøsse eller homo, eller hvad man kalder det nu om dage. Så derfor er det rart at komme til et sted, hvor man kan være sammen med nogen, man er ligesindet med og have det her fællesskab med, forklarer han. 

Jakob Lavrsen, formand, Homosport
Jakob Lavrsen, formand, Homosport

Men er I ikke ekskluderende over for heteroseksuelle? 

-  Alle andre steder, kan man få lov til at være sig selv som heteroseksuel, så vi kan godt have vores lille hyggelige og rare sportsklub, Aarhus Homosport her, synes jeg, lyder det fra Jakob Lavrsen. 

Forstår hinanden 

Og det lader også til, at det betyder meget for medlemmerne igen at kunne mødes. 

Dennis Jung er ny i miljøet, og derfor betyder det meget for ham, at kunne mødes med ligesindede. 

- Det er vigtigt at få rørt sig lidt, men også fordi jeg gerne vil prøve at udvikle mit netværk lidt inden for mit nye liv. 

- Det, vi kan tale om, når vi bare er os i Homosport, er ting som er underforstået. Man behøver ikke lave en helt masse forklaringer. 

- Sidst jeg var med, gik vi bare en tur nogle af os, og der behøvede man kun lige sige en halv sætning, og så vidste resten bare: ”jaer okay. Der har jeg også selv været”, eller ”det står jeg også lige og roder med”, eller ”sådan var det også for mig for nogle år siden", og den forståelse kræver, hvis man skulle have den samme hos andre, rigtig mange underhistorier og forklaringer, hvis man skulle nå til samme forståelse, hvis det overhovedet er muligt, forklarer Dennis Jung til TV2 ØSTJYLLAND.

Dennis Jung er ny i miljøet.
Dennis Jung er ny i miljøet.
80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Skejby Sygehus Aarhus Universitetshospital

Østjysk patientforening jubler: Besøgsrestriktioner på hospitaler ophæves

Dagens mest læste