Holder fast i ordning med busbørn på trods af ekspert-anbefaling

Siden 2006 har Aarhus Kommune brugt mellem 10 og 20 millioner kroner om året på at fragte børn med dansk som andetsprog rundt i busser til forskellige skoler.

Sådan har det været, fordi hver femte elev i Aarhus Kommune med dansk som andetsprog består ikke afgangsprøven i dansk og matematik. Og derfor har man kørt eleverne - som har fået tilnavnet busbørn - rundt til skoler med få tosprogede elever. Det har dog ikke løst problemet. Så nu udvider man ordningen med seks nye grundprincipper.

- Under det ligger en masse handlinger, som handler om at opkvalificere medarbejdere, få bedre materialer, bogpakker, styrke samarbejde med bibliotek og andre, så det er i høj grad noget, vi arbejder på, fortæller Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Ingen bedring

Tilbage i 2006 havde cirka 62 procent af børnene et såkaldt sprogstøttebehov for at blive klar til skolestart. I dag er det tal steget til mere end 70 procent.

Samtidig er det stadig en femtedel af eleverne, som ikke består dansk og matematik, når de når 9. klasse.

Et af de steder, som har modtaget de såkaldte busbørn, er på Skåde Skole. Her ser skoleleder Mogens Steen Petersen ikke grund til at afskaffe ordningen. Men han erkender, at den har sine udfordringer.

- Ulemperne er for eksempel, at man fjerner børnene fra deres lokalområde. Vi har ikke den store erfaring for, at eleverne deltager i fritidsaktiviteter her i Skåde sammen med de kammerater, som de får her i skolen, siger han.

Busordning bør overvejes

Et forskningsprojekt fra TrygFonden konkluderer, at den pågældende gruppe elever trives og lærer mere, hvis de får lov at starte på deres lokale folkeskole, i stedet for at man flytter rundt på dem.

Busordningen bør derfor overvejes grundigt i fremtiden. Det mener i hvert fald Line Thingholm. Hun er underviser med speciale i netop tosprogede elevers udfordringer.

- Børnene trives dårligere og lærer ikke mere ved at blive kørt ud til andre skoler. Derfor er det ikke fagligt den rigtige løsning for de her børn, siger hun.

Hvad kan man gøre i stedet?

- Det forskning peger på som det vigtigste er, at der er kvalificeret lærerkræfter på de skoler, som modtager de her børn med dansk som andetsprog, at der er en viden om at have dansk som andetsprog og at der er opmærksomhed på, hvordan vi integrerer sproget ind i alle fag. En indsats på den måde vil have en effekt, siger Line Thingholm.

På trods af det, mener Thomas Medom, at busordningen stadig har sin berettigelse og er nødvendig.

- Jeg synes ikke, der er fejlet. Der er faktisk masser af børn, også tosprogede, som klarer sig godt i Aarhus. Men det er komplekst. Hvis vi bare afskaffede busordningen, så er der ingen tvivl om, at vi ville få ét skolevæsen for brune børn og ét for hvide børn, og det er i hvert fald ikke det, jeg har lyst til, konstaterer han.

Onsdag aften vedtog byrådet at igangsætte handleplanen med forpligtende grundprincipper for arbejdet med børn med dansk som andetsprog.