Hjemløse "Kaffa" trak i en kontroversiel t-shirt
Flere hjemløse valgte tirsdag at gå rundt med budskabet: "Fuck the poor" på brystet
Flere hjemløse i Aarhus var tirsdag trukket i nogle noget opsigtsvækkende t-shirts.
"Fuck the poor" stod der på t-shirtsne, som kunstneren Marc Trensig står bag.
Tanken er at provokere ved at lade de hjemløse selv gå rundt med det budskab:
- Det er ikke det samme, hvis jeg går rundt med en t-shirt, hvor der står: "Fuck the poor", som hvis en hjemløs gør det. Det er den dér sarkasme og ironi, der ligger i det, forklarer Marc Trensig.
Og det støttede blandt andre "Kaffa," der selv er hjemløs, op om:
- Jeg tænker, det er et godt og provokerende projekt, der højst sandsynligt og forhåbentligt kommer tæt på folk og kommer ind i folk og berør folk, siger han.
Arrangerede happening for hjemløse
For ham er det en måde at få skabt opmærksomhed omkring det problem, han selv står i, nemlig at være hjemløs:
- Jeg håber, det er et blikfang, der får folk til at tænke, at det her kunne ske for os allesammen.
Hør "Kaffa" fortælle mere i videoen øverst på siden, hvor han blandt andet fortæller, hvilke reaktioner han har fået på t-shirten