Haveskur brændte næsten helt ned
Genboerne opdagede branden på Blykoppevej
13. mar 2016, kl. 07:59
Mere end 30 dage gammel
Kort efter midnat natten til søndag måtte Østjyllands Brandvæsen rykke ud til Blykoppevej i Aarhus Nord, hvor der var brand i et haveskur.
Det var vakse genboer, der opdagede branden, og de alarmerede brandvæsenet klokken 01.08.
- Der var af uransagelige årsager gået ild i et haveskur, der ligger i en have ud til en vej, og det brændte lystigt, da vi nåede frem. Det var et skur på seks-otte kvadratmeter, så det kan gå hurtigt, når ilden først får fat, og det brændte næsten helt ned, fortæller indsatsleder Anders Jensen.
Der var heldigvis ikke nogen hjemme på matriklen på Blykoppevej, da branden brød ud.