Hækkeløber Sara Slott er Årets Østjyske Sportsnavn

OL-sølvvinderen Sara Slott Petersen gik hele vejen ved prisuddelingen DM Festen 2016, hvor hun vandt en af aftenens helt store priser

- Og vinderen er: Sara Slott Petersen! 

Det var den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen, der fik æren af at råbe det ud til hele salen og til seerne hjemme i stuerne, at hækkeløberen Sara Slott Petersen er kåret som Årets Østjyske Sportsnavn.

Det skete ved prisuddelingen DM Festen 2016 lørdag aften. En fest, som Aarhus Kommune arrangerer hvert år for at hylde lokale talenter.

Sara Slott Petersen fik prisen for Årets Østjyske Sportsnavn, som TV 2 | ØSTJYLLAND har indstiftet, for sin præstation ved OL i Rio de Janeiro i 2016, hvor hun vandt sølv ved 400 meter hæk. Derudover satte hun trumf på og vandt EM-guld i Amsterdam. 

- Jeg kom til at glæde mig en anelse for tidligt med 80 meter igen. Jeg nåede lige at tænke: "Shit man! Det er for fedt det her", og så var det, at det gik galt, fortalte Sara Slott Petersen på scenen omkring de dramatiske sekunder, hvor hun endte med at vinde OL-sølv. 

Tidligere på aftenen vandt hendes træner Mikkel Larsen prisen som Årets Træner. Sammenlagt har de to været på træningslejr sammenlagt i 2,5 år sammen, viser deres egne optællinger.

Om Mikkel Larsens pris sagde hun til showet:

- Jeg tror, det er en kombination af, at det er mine ben og hans planlægning. Det går op i en højere enhed, 

Det er sportsredaktørerne fra Midtjyllands Avis, Randers Amts Avis, Aarhus Stiftstidende og TV 2 | ØSTJYLLAND, som har stået for at udvælge Sara Slott Petersen som vinder. 

Sara Slott Petersen på scenen for publikum i Hermans i Tivoli Friheden til dette års DM Festen
Sara Slott Petersen på scenen for publikum i Hermans i Tivoli Friheden til dette års DM Festen

Sara Slott Petersens OL-sølvmedalje var den første medalje af sin slags nogensinde til en dansk kvinde i løbedisciplinerne. Det var dermed historisk. 

I kategorien Årets Østjyske Sportsnavn var hun oppe imod Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer og Randers HKs håndboldkvinder.

Udover prisen som Årets Østjyske Sportsnavn vandt Sara Slott Petersen også Boye prisen, som uddeles af Århus Stiftstidende. 

Du kan se Sara Slott Petersen få overrakt prisen i videoen øverst i artiklen.

Sara Slott Petersens priser

 

Sankt Hans bål

Sankt Hans heksene brænder: I 1600-tallet var idyllisk gade beboet af hekse

Thomas Guntzelnick Poulsen

Thomas leder efter en 600 år gammel forsvunden landsby

marie louise kalmeyer

play Marie Louise er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet

Elton John

Britisk verdensstjerne kommer til Horsens

silkeborgvej

Efter vanvidskørsel: Nu bliver færdselsåre oprustet

Untitled collage (9)

play Ø-boere har kæmpet i flere år – nu er sag om solcellepark afgjort

Dagens mest læste