Hæder fra borgmesteren: Amatør-teenagere fra Aarhus vinder VM
Overraskelsen og glæden var stor, da en aarhusiansk teenagegruppe vandt VM i diskodans.
Humøret var højt, da en gruppe piger i alderen 11 til 16 år fredag eftermiddag fik håndtryk og lykønskninger af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) på Rådhuset.
I slutningen af juni vandt de nemlig helt uventet VM i disko formations dans i Tjekkiet.
- Det føles helt vildt. Det er helt surrealistisk, fortalte 13-årige Saline Rosa Staach, der danser som en af 24 dansere på verdensmesterholdet til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er en hel vildt stor konkurrence. Det føles fantastisk at vide, at vi var de bedste af alle holdene. Jeg tror ikke helt, det er gået op for os endnu, at vi har vundet.
Amatører vandt
Hun og holdkammeraterne danser til daglig på danseskolen VM Dans i Tilst, som Vild Med Dans-danser Mads Vad ejer.
Her danser pigerne i deres fritid og de havde derfor aldrig regnet med at vinde VM.
Læs også
- Vi kan stadigvæk ikke helt fatte, at vi faktisk havde slået dem, som var verdensmestre alle de andre år. Vi er jo bare sådan en amatørgruppe fra Aarhus som så kommer og slår landsholdet i Tyskland, siger Kate Godtliedsen på 13 år, der også danser på holdet.
- Vi er så stort det her. Vi troede ikke, vi ville vinde og vi troede heller ikke, vi ville være her sammen med borgmesteren.