Gymnasieelever er tilbage på skolebænken efter forvirring om sogneregler

Mandag er eleverne vendt tilbage til Viby Gymnasium, efter gymnasiet har været tvangsnedlukket, fordi det ligger i Ravnsbjerg Sogn.

- Det er da bare mega fedt at være tilbage. For det første fordi vi blev hørt, og for det andet fordi vi nu får fysisk undervisning, siger Anna Vinther Nielsen, der er elevrådsforperson på Viby Gymnasium.

Mandag er første skoledag for hende og en masse andre elever på gymnasiet. Det ligger nemlig i Ravnsbjerg Sogn, som blev tvangsnedlukket 16. april på grund af høje smittetal.

Elevrådsforperson Anna Vinther Nielsen er glad for, at eleverne har fået lov til at vende tilbage til den fysiske undervisning.
Elevrådsforperson Anna Vinther Nielsen er glad for, at eleverne har fået lov til at vende tilbage til den fysiske undervisning.

For præcis en uge siden protesterede elever fra Viby Gymnasium imod nedlukningen ved at tage på café i centrum af Aarhus og modtage digital undervisning der.

Eleverne mente, det var ironisk, at det var tilladt for dem at tage på café, men de kunne ikke få lov til at møde op til fysisk undervisning på deres uddannelse.

Forvirring om tolkning

Onsdag i sidste uge blev reglerne for tvangsnedlukning lempet af et flertal i Folketinget, og efter en dags forvirring om tolkningen af de nye regler fik skolen torsdag aften melding om, at den kunne genåbne.

Den nyhed vakte glæde hos rektor Lone Sandholdt Jacobsen:

- Vi var lukket ned efter den gamle ordning, og vi skulle vide, om det var den nye eller gamle ordning, der gjaldt, med hensyn til genåbning.

- Det var dejligt at få at vide, at vi kunne få elever og lærere i huset igen. Det er trist med en skole uden folk i, siger Lone Sandholdt Jacobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

På Viby Gymnasium tjekker skolen om eleverne har en frisk coronatest, fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen.
På Viby Gymnasium tjekker skolen om eleverne har en frisk coronatest, fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen.

Viby Gymnasium er stadig underlagt de sammen restriktioner som andre, men rektor fortæller, at en stor del af gymnasiets elever vil være tilbage på skolen i de kommende uger.

Og uddannelsesinstitutionen har gode muligheder for at holde opdage eventuel coronasmitte, vurderer hun. Gymnasiets gymnastiksal er  nemlig indrettet til test af eleverne, og idrætshallen har myndighederne lånt, og her kan man både blive pcr- og kviktestet.

Gode til at huske test

- Vores elever skal aftenen før de møder sende et billede af deres testsvar.

- De er gode til at huske at blive testet, men det er ikke altid, de husker at sende svaret, lyder det fra Lone Sandholdt Jacobsen.

Elevrådsforperson Anna Vinther Nielsen siger, at det kan føles lidt presset at være elev, når der er mange corona-restriktioner at holde styr på:

- Man bliver nødt til at tage den dag til dag. Som elev er det hårdt, at der hele tiden ændres ting, men det er godt, at vi kan komme i skole igen, siger Anna Vinther Nielsen.



Aarhus Lystbådehavn

Lort i vandet: - Hold jer fra at bade!

djrus marias piger

play 35 skyl på tre dage - skybrud pøser ned over Danmark

mystisk finne2

Mystisk finne set i populær badesø: Nu er mysteriet så godt som løst

IMG_0950

Mountainbikerytter kørt på hospitalet efter grimt styrt i skoven

Christian Brøns

Borgmesterkandidat trækker sig: Kulturen i kommunen er for usund, lyder det

Vaccine

liveblog COVID-19 live: 1284 nye smittede

Dagens mest læste