Guldsmed fra Brabrand var bagmand i sag om svindel for flere millioner

Politi og forsikringsselskaber blev forsøgt narret med falske historier om indbrud.

En guldsmed i Brabrand stod bag, da 15 personer meldte sig udsat for indbrud og påstod, at de havde mistet guldsmykker.

I en dom er den 69-årige mand blevet dømt for medvirken til bedrageri overfor forsikringsselskaber for i alt cirka fire millioner kroner, oplyser Østjyllands Politi onsdag.

Han havde også en finger med i spillet, da der blev indgivet falske anmeldelser til politiet, har retten ifølge en pressemeddelelse slået fast.

Straffen er fængsel i to år. Fire måneder skal afsones, mens resten er gjort betinget, oplyser anklager Jacob Gents til Ritzau.

Ifølge anklager Jacob Gents har manden udbedt sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen til Vestre Landsret.

15 medgerningsmænd

Affæren blev afdækket, fordi to forsikringsselskaber fattede mistanke til organiseret bedrageri. Uafhængigt af hinanden havde kunder anmeldt indbrud, hvor tyvene var stukket af med guld og guldsmykker.

Fælles for anmeldelserne var, at alle havde købt varerne hos én bestemt guldsmed.

Tekniske undersøgelser slog derefter fast, at der var problemer med datering på flere kvitteringer og den påførte blæk, oplyses det i onsdagens pressemeddelelse om dommen, som blev afsagt 4. juni.

Lige op til indbruddene havde 13 af de 15 "ofre" tegnet forsikring eller ændret den, de allerede havde. Samtlige 15 er selv blevet sigtet for bedrageri eller forsøg på det.

- Det har været en omfattende og langvarig efterforskning, blandt andet fordi man har efterforsket mod et større persongalleri, siger anklager Jacob Gents.

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn.

Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

Dagens mest læste