Guide til bilisterne: Det betyder letbanearbejdet for dig
Fredag aften begynder arbejdet med at lægge skinner over Ringvejen i Aarhus
Tusindvis af bilister i det nordlige Aarhus bliver i de kommende uger sendt ud på en omvej.
Fredag aften går arbejdet med at anlægge skinnerne til den kommende letbane i gang i krydset Randersvej/Hasle Ringvej.
Arbejdet rammer i første omgang de bilister, der kommer kørende ad Randersvej mod nord og skal svinge til venstre ad Hasle Ringvej, og de bilister, der ad Randersvej kører mod syd og skal svinge til venstre ad Ringvejen.
SE OGSÅ: Første letbane-tog er kommet på skinner
Arbejdet begynder fredag aften kl. 20. I løbet af weekenden skal asfalten i krydset skæres og graves op, hvilket giver en del støjgener i området omkring krydset. På mandag fortsætter arbejdet med at støbe beton og lægge skinner.
For at undgå at krydset lukkes helt, udføres arbejdet i to faser af hver cirka to ugers varighed.
I de første to uger rammer arbejdet som sagt de bilister, der vil svinge til venstre fra Randersvej. I videoen nedenfor kan du se, hvordan du som bilist ad omveje kan komme i den rigtige retning: