Grønlandske mødre i Aarhus har brug for et ekstra netværk
Det kan være en udfordring at være nybagt grønlandsk mor i Danmark
I Aarhus findes der en helt særlig mødregruppe.
Ligesom i de fleste andre mødregrupper er der kaffe, barnevogne, snak og børn.
Den heder Anaanat. Det betyder mødre på grønlandsk. Og gruppen er for grønlandske mødre.
- Jeg får nye bekendtskaber, og vi kan snakke om alt imellem himmel og jord, siger deltager i mødregruppen, Anne Bjerregaard.
Netværk for småbørnsfamilier
Mødregruppen er også et netværk for småbørnsfamilier med grønlandske rødder.
Anna Bjerregaard har kun været i Aarhus i kort tid.
- Jeg var meget ensom, da jeg kom hertil, siger Anne Bjerregaard.
Derfor er hun glad for at have et sted, hvor hun føler sig hjemme.
- Jeg er vokset op med en kæmpe familie. Jo flere jo bedre. Det er den samme følelse, jeg får her, siger Anne Bjerregaard.
Jo flere der kommer til mødregruppen Anaanat, jo hyggeligere bliver det.
- I min danske mødregruppe er vi bare dem, vi er. Her må man tage kærester og veninder med. Det kan man ikke rigtig i min danske mødregruppe, siger Anne Bjerregaard.
Behov for ekstra netværk
I øjeblikket bor der cirka 2.500 personer i Østjylland, som er født i Grønland.
Ifølge Helle Christensen, der står for mødregruppen, er der et behov for det ekstra netværk.
- Det kan være en stor udfordring for dem lige pludselig at lande her og stå med det danske system, som de måske ikke har det store kendskab til, siger pædagogisk medarbejder i Foreningen Grønlandske Børn, Helle Christensen.
Fælles for kvinderne i Anaanat er, at den grønlandske mødregruppe giver dem en ramme, som hjælper dem i hverdagen.
- Her har jeg ikke så meget familie. Gruppen her bliver en slags familie, siger deltager i mødregruppen Anaanat, Nina Primdal.
Læs også
Stort dansk system
Jeppe Bülow Sørensen er teamleder for Anaanat.
- Det danske system er meget stort, og der er mange tilbud. Så når man lander i en stor by, kan man godt synes, at det hele er meget uoverskueligt, siger Jeppe Bülow Sørensen.
- Der er en tryghed i, at man kan tale sit eget sprog, når det bliver svært. Så kan man få spurgt om tingene, selv om man måske synes, at det er lidt pinligt, siger Jeppe Bülow Sørensen.
Foreningen Grønlandske Børn har fået royal anerkendelse, da organisationen lørdag modtog 500.000 kroner fra kronprinsparret.