Glæde over ny træner
U14-hold har fået Martin Jørgensen som træner
De helt unge fodboldspillere i AGF fik sig efter nytår noget af en overraskelse.
Her blev deres nye træner nemlig præsenteret, og det var ingen ringere end den tidligere AGF- og landsholdspiller Martin Jørgensen.
Se også: Jørgensen får trænerjob i AGF
Martin Jørgensen har efter endt træneruddannelse i december fået jobbet som U14-træner i klubben.
I denne uge har holdet indledt træningen til forårssæsonen med den nye træner i spidsen. Der blev derfor både løbet, sparket og lavet mavebøjninger til den helt store guldmedalje.
TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter og fotograf var med til dagens træning på træningsanlægget Fredensvang i Aarhus.
Her vakte den nye træner stor begejstring hos spillerne:
- Jeg troede ikke rigtig på, at det passede, men det gjorde det så. Det er rigtig fedt, siger Magnus Kirchheiner til TV 2 | ØSTJYLLAND og forsætter:
- Det giver selvfølgelig lidt mere motivation,
Du kan se, hvad Martin Jørgensen selv siger til sin nye rolle som U14-træner, i videoen øverst i artiklen.