Gik fuldstændig ned til sidst
Bakken Bears tabte til Borås Basket
4. nov 2014, kl. 21:29
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears lignede længe en vinder af opgøret i FIBA EuroChallenge mod Borås Basket tirsdag aften, men en elendig afslutning på kampen kostede sejren.
De aarhusianske bjørne var foran med 71-60, da fjerde periode gik i gang i Vejlby-Risskov Hallen. Men så blev Bakken Bears sat til vægs af det svenske tophold, som vandt kampen med 86-79.
Dermed fik aarhusianerne kun sat 8 point i nettet i fjerde periode, og så kan det være svært at vinde en basketballkamp.
Amerikanske Maurice Acker blev topscorer for Bakken Bears med 16 point, mens gæsternes James Miller stod for 21 point.