Gift på Aros eller Den Gamle By: Aarhus Kommune vil gentænke vielser

Aarhus Kommune har fornyligt åbnet for muligheden for at blive borgerligt gift i Aarhus Teater, Aros og Den Gamle By

Aros, Den Gamle By og Aarhus Teater er ikke normalt steder man forbinder med et bryllup.

Men Aarhus Kommune har fornyligt åbnet op for, at par kan blive gift på mere utraditionelle måder.

- Vi brugte det i Aarhus Kommune i 2017 i Kulturhovedstadsåret til at gentænke vielserne. Det gik rigtig godt, vi gjorde nogle forsøg, og borgerne var glade for det blandt andet på den uendelige bro og Den Gamle By, og den legacy fra 2017 vil vi gerne bringe i spil i forhold til de kommende år, siger chef for Borgerservice i Aarhus Kommune Lene Hartig Danielsen. 

Blev gift på Den Uendelige Bro

Cecilia Ravnkilde Agersnap var en af dem, der sidste år greb chancen for at gøre op med de gamle ritualer. I sommeren 2017 blev hun og hendes mand gift på Den Uendelige Bro i Aarhus.

- Vi elsker naturen, og så skulle vi giftes hurtigt, eller vi havde lyst til at blive gift hurtigt, og så var der simpelthen en mulighed for at lave noget unikt herude, siger Cecilia Ahle Ravnkilde Agersnap.

Cecilia og Frederik Ahle Ravnkilde Agersnap valgte vielsen i kirken eller rådhuset fra for at blive gift under den åbne himmel.

- Jeg tror slet ikke, jeg forbinder det at blive gift med den kristne kirke, det er der, jeg kender ritualerne fra, og det er der jeg kender det at gå op ad kirkegulvet og sådan noget, men det at blive gift, det er mellem to mennesker, synes jeg faktisk, siger Cecilia Ahle Ravnkilde Agersnap. 

VIDEO: Se mere fra Cecilia og Frederiks bryllup på Den Uendelige Bro.

- Kirken er god skik

Det er dog ikke alle, der synes, at man skal droppe det traditionelle kirkebryllup. Gudmund Rask Pedersen er præst i Vær Kirke, og han håber, at de gamle kirkeritualer får lov at bestå i mange år endnu.

- I 30-40 generationer er de gået ind og ud af det her rum til dåb i mange hundrede år også til konfirmation, til bryllup og begravelser. Jeg synes, det er en god skik, og den vil jeg som præst gerne være med til at støtte så langt og vidt som muligt, siger Gudmund Rask Pedersen.

gravid gravide kvinde kvinder barsel barselsorlov fødsel fødsler mave graviditet børn barn baby

Politikere stiller spørgsmål: Online fødselsforberedelse bør kunne tilbydes

Endelave vaccination

Flere vaccine-steder åbnes i Østjylland: Ældre skal hjælpes med andet stik

Coronatest gennem næsen

Positivprocent fra lyntest har ligget under én i to uger

Float Studio (1)

Lukket fire gange af politiet: Nu forklarer ejer, hvorfor han bryder coronareglerne

Hund i sne

Udbredt sne over store dele af landet i nat

Huset Nyvang

playHer er handlingsplanen, der skal få styr på skandaleramt plejehjem