Gaz Station løb tør for penge

Populær natklub er gået konkurs

Foto: Google Street View

Den populære natklub Gaz Station på Åboulevarden i Aarhus er gået konkurs. Dermed mister 70 medarbejdere deres job. Kreditorerne har et tilgodehavende på 3,5 mio. kr., oplyser JP Aarhus.

Natklubben har haft dårlig økonomi det seneste år, og et forsøg på at skabe nye indtægter med spisestedet Joe's Garage slog ifølge kurator i boet, advokat Ole Søgaard-Nielsen, helt fejl.

- Man forsøgte at køre et koncept, hvor man også kunne have spisende gæster. Det har været en dyr ombygning at gennemføre, samtidig med at huslejen er høj. Det er nok det, der har taget livet af stedet. Man har simpelthen haft for store omkostninger, siger han til JP Aarhus.