Gammel fabrik rives ned

Nu rives faldefærdig fabrik ned i Lystrup

01:16

1 af 2

Borgerne i Lystrup ved Aarhus slipper nu af med det, der i mange år har været betegnet som en skamplet på byen.

Den længe ventede nedrivning af den gamle, forladte fabriksbygning HJ Plastic er begyndt. Fabrikken har i mere end 10 år fået lov til at stå og forfalde.

- Vi er nu gået i gang med de tunge maskiner, og hvis alt går efter planen, forventer vi at være færdige med nedrivningen om fire uger, siger John Krøjmand, der er bygherrerådgiver hos Dansk Butikstjeneste.

For et par år siden så det eller ud til, at der endelig var en plan for at rive fabrikken ned. Men dengang fik en lokalplanpligt stukket en kæp i hjulet og forsinket planerne.

- Nu har lokalplanen været under første behandling, og den skal i anden behandling snart, hvor vi også forventer at få den godkendt, så derfor er vi gået i gang med nedrivningen, siger John Krøjmand.

Der kommer formentlig til at ligge et benzinanlæg og en jem og fix på grunden, men det ligger endnu ikke helt fast. Det ligger heller ikke fast, hvad der skal være på de andre byggegrunde.

I videoen øverst på siden kan du se lidt af nedrivningsarbejdet af den gamle fabrik.